Tanken om at overvære eller selv få en livstruende allergisk reaktion er skræmmende for de fleste, og heldigvis oplever få danskere at få en anafylaktisk reaktion. Men risikoen er der, og derfor giver overlæge og professor, Lene Heise Garvey, et indblik i faresignalerne og råd til, hvordan du hjælper én med anafylaksi bedst muligt.
Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".
Læs mere på
sygeforsikring.dk.
Ifølge Astma-Allergi Danmark har knap 1.5 mio. danskere allergi. Rigtig mange danskere lider altså af uhensigtsmæssige overreaktioner i immunsystemet, men ganske få af disse oplever at få en så voldsom allergisk reaktion, at det bliver potentielt livstruende. En såkaldt anafylaktisk reaktion, også kaldet anafylaksi.
Dét fortæller Lene Heise Garvey, der er overlæge og professor med særligt fokus på anafylaksi og lægemiddelallergi på afdelingen for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital. Hun forklarer også, at anafylaksi er potentielt livstruende, fordi det kan være akut og skal behandles med det samme. På niveau med et hjertetilfælde:
- En anafylaktisk reaktion udvikler sig som regel hurtigt, alt efter hvad det er, du får en reaktion på. Er det fødevarer, plejer reaktionen at komme indenfor 30 min., ved insektstik i løbet af 15 min. og ifm. medicin givet direkte i en blodåre blot få minutter senere, siger hun og fremhæver, at risikoen for at dø af anafylaksi kun er 1 ud af 10 mio. – til sammenligning svarer det til risikoen for at blive ramt af et lyn.
Det er anslået, at der på landsplan er ca. 150 tilfælde af anafylaksi om året. Og når kroppen får en anafylaktisk reaktion, er det fordi, immunsystemet genkender noget, det opfatter som farligt.
Bronkierne trækker sig sammen, mens blodkarrene udvider sig
En allergisk reaktion opstår, når kroppen har mødt noget, den beslutter sig for at blive allergisk overfor. Det er typisk fødevarer, medicin eller insektgift, som normalt er ufarlige. Når allergien udvikles, dannes antistoffer mod f.eks. peanut, der sidder klar på immunsystemets såkaldte mastceller – celler, som Lene Heise Garvey også kalder ”allergicellerne”.
Når kroppen så bliver udsat for peanut igen, reagerer den hurtigt og voldsomt. Det gør den, fordi antistofferne på mastcellerne bliver krydsbundet og frigør en masse stoffer. Især histamin. Histamin er med til at skabe rødmen, varme, kløe og hævelse – som man kender helt klassisk fra et myggestik – og jo mere histamin, der frigives, desto voldsommere reaktion opstår der, forklarer Heise Garvey:
-
Er du rigtig uheldig, at der bliver frigivet meget histamin, udvider blodkarrene sig, og bronkierne i lungerne trækker sig sammen. Det er dér, det bliver rigtig farligt. For trækker bronkierne i lungerne sig sammen, kan du ikke trække vejret ordentligt, og når blodkarrene også udvider sig, falder blodtrykket. Samtidig lækker der væske ud i vævene fra blodkarrene, som gør, at blodtrykket falder yderligere, siger professoren og fortsætter:
-
Måden, at få blodkarrene til at trække sig sammen og bronkierne til at udvide sig igen, er via adrenalin i en pen, man giver som indsprøjtning i en muskel, typisk i låret.
En adrenalinpen er en sprøjte, der netop indeholder adrenalin til at behandle en anafylaktisk reaktion. Derfor får alle, der har haft anafylaksi overfor ting, de ikke med sikkerhed kan undgå som f.eks. hvepsestik eller boghvede, en adrenalinpen udleveret fra hospitalet.
Hvad kan udløse en anafylaktisk reaktion?
Lene Heise Garvey fortæller, at alle, der har haft anafylaksi, er i risiko for at opleve det igen. Hvorimod mennesker, der ikke har allergi, har ekstrem lav risiko for at opleve det. Men fordi vi alle kan udvikle allergi i løbet af livet, kan risikogrupperne ikke skæres skarpere ud end som så.
Der er dog især tre typer af allergi, der giver større risiko for at udløse anafylaksi end andre. Nemlig allergi overfor fødevarer, lægemidler og insektstik.
-
Allergiske reaktioner, der kommer fra ting, du indånder, f.eks pollen, pelsdyr, skimmelsvamp eller husstøvmider, kan udløse et astmaanfald, men kun yderst sjældent så voldsomt, at det kan klassificeres som anafylaksi, pointerer overlægen og tilføjer:
-
Det er som udgangspunkt de ting, du spiser eller bliver stukket af, som fødevarer, medicin eller hvepsestik, der giver de potentielt livstruende reaktioner. Og reagerer du allergisk på noget, er det typisk med såkaldte straksreaktioner – reaktioner, der indtræffer kort tid efter, du har været i kontakt med det, siger hun.
De første tegn vil ofte være kløe, udslæt og rødme, men hvis der er tale om anafylaksi, udvikles også symptomer fra luftvejene, såsom hæshed og åndedrætsbesvær, og/eller symptomer på besværet kredsløb med svimmelhed eller besvimelse.
Akutpakke til patienter med størst risiko
De personer, der har prøvet at have anafylaksi, ved godt, at udslæt og kløe kan være tegn på, at en kraftig reaktion er på vej. Til de situationer er de blevet udstyret med en akutpakke fra hospitalet indeholdende allergipiller (antihistamin) og binyrebarkhormon, så de kan forsøge at slå deres allergiske reaktion ned i opløbet. Men de får også en adrenalinpen, hvis reaktionen udvikler sig:
- Hvis patienterne begynder at mærke de førnævnte mere milde og tidlige symptomer, kan de tage pillerne og begynde at finde adrenalinpennen frem. Kan de mærke, at de begynder at få svært ved at trække vejret, bliver svimle m.m., skal de tage deres adrenalinpen, inden det netop udvikler sig til en livstruende situation, fortæller Lene Heise Garvey.
Overlægen slår dog samtidig fast, at der ikke er nogen grund til at gå og være nervøs for at få en anafylaktisk reaktion selv eller opleve det i gadebilledet. For selvom det er potentielt livstruende i situationen, er det stadig meget få, der oplever det – selv blandt dem, der ved, at de har en voldsom allergi:
- Blandt de personer, der er allergiske overfor fx penicillin, er det faktisk kun 2-3 procent, der oplever at få en anafylaktisk reaktion. Det fortæller noget om, hvor lille risikoen er for, at det sker, selvom du ér allergisk. Men passer du ikke på at undgå det, du er allergisk overfor, eller glemmer du at have din adrenalinpen på dig, er chancen for en voldsom reaktion langt større, siger hun afsluttende.
Dét skal du gøre ved et anafylaktisk reaktion
Ring 112:
Står du i en pludselig akut situation, skal du altid ringe 112 – de vil også guide dig igennem situationen
Benene op:
Sørg altid for at lægge patienten ned, så benene kan komme op. Der er behov for så meget blodtilførsel til hjertet som muligt, og der er meget blod i benene, der med fordel kan søge mod hjertet i stedet. Er vejrtrækningen besværet, kan du dog forsøge at sætte patienten så godt op som muligt, så det er nemmere at få vejret – men stadig med benene oppe
Snak med patienten:
Er patienten ved bevidsthed, kan du spørge, om der er en kendt allergi, og i den sammenhæng om der er en adrenalinpen
Giv adrenalinpen:
Har personen en adrenalinpen, skal du give patienten den øjeblikkeligt i låret (kan gives igennem bukserne)
I tvivl om situationens alvor? Brug ABC-metoden:
Hvis en person bliver dårlig, og du mistænker en allergisk reaktion, men er i tvivl om graden af alvor, kan du handle ud fra den lægefaglige ABC-metode:
A(irway): Hvordan er patientens luftveje? Er der hoste, hæshed, forandrer stemmen sig, føles det som om, der er noget, der hæver i halsen, eller kommer der lyd på, når personen trækker vejret?
B(reathing): Kan personen ikke få vejret?
C(irculation): Bliver personen svimmel og får hjertebanken? Føler personen behov for at lægge sig ned for at undgå at besvime?
Hvis en eller flere af disse bogstaver er aktuelle i situationen, ér der tale om en potentiel livstruende reaktion, hvilket du også kan videregive til 112, når du ringer dem op.
Kilde: Lene Heise Garvey