Når næsen løber af allergi og høfeber

Hvad er høfeber?

Høfeber er langt den almindeligste af overfølsomhedssygdommene. De typiske symptomer er kløende og rindende øjne samt stoppet næse med vandigt sekret.

Afhængigt af årstiden kan man inddele høfeber i forårshøfeber, sommerhøfeber og efterårshøfeber. Om foråret er årsagen blomsterstøv (pollen) fra forskellige træer, blandt andet birk, om sommeren fra græs og om efteråret fra især gråbynke.

Nogle mennesker har høfeber året rundt, såkaldt helårs-rhinitis, oftest på grund af allergi over for husstøvmider.

Endvidere kan man have ikke-allergisk helårsrhinitis, hvor man har høfebersymptomer året rundt uden at have en relevant allergi. Denne tilstand behandles på samme måde som allergisk rhinitis med næsespray og eventuelt antihistaminer og øjendråber.

Høfeber opstår som regel i barndommen, og mange mennesker vokser fra det i 30-40 års alderen. Andre er plagede resten af livet og kan sågar udvikle astma. Derfor bør man gå til lægen og få undersøgt hvilke stoffer, man er allergisk overfor og få behandling, så man kan få den bedst mulige livskvalitet. En positiv allergitest er dog ikke det samme som allergi. Har man en positiv priktest overfor græs, uden at have symptomer i græspollensæsonen er man ikke allergisk, men ”kun” sensibiliseret, og skal ikke behandles.

Hvad er krydsreaktioner?

Sammen med høfeberen kan man udvikle allergi over for andre stoffer. Det kaldes en krydsreaktion. Birkepollenallergikere er for eksempel tit allergiske overfor nødder og grønne æbler. Det hænger sammen med at det proteinstof, der fremkalder allergien også findes i de nævnte fødevarer.

Allergisk krydsreaktion overfor f.eks. nødder kaldes OAS; Oralt Allergi Syndrom. Det viser sig klassisk ved at munden kløer, eventuelt kan ørerne klø og man kan få høfebersymptomer. OAS er et signal om, at man skal stoppe med at spise den pågældende fødevare.

Hvorfor opstår høfeber?

Høfeber opstår på baggrund af en medfødt tendens til at overreagere på proteinstoffer, der forekommer naturligt i vore omgivelser. Denne tendens er arvelig, men fordi man har tendensen (er disponeret) behøver man ikke udvikle allergi. Ved det første- eller de første møder med for eksempel birkepollen bliver allergikeren sensibiliseret , det vil sige begynder at udvikle et ændret reaktionsmønster overfor birkepollen.

Det ændrede reaktionsmønster bevirker, at allergiceller i allergikerens slimhinde, ved fremtidige indåndinger af birkepollen, bliver aktiverede og udskiller stoffet histamin, der så fremkalder høfeberreaktionen .

Hvad kan man selv gøre?

Har man mistanke om, at man selv eller eventuelt en af sine børn har høfeber, bør man fortælle det til sin praktiserende læge. Lægen vil kunne hjælpe med at få stillet den korrekte diagnose. Behandlingen er meget afhængig af hvad symptomerne skyldes.

Har man en konkret allergi, som man er i behandling for, er det vigtigt ikke at udsætte sig selv for det allergifremkaldende stof. For eksempel skal man ikke som græspollenallergiker slå græs, eller som støvmideallergiker have tykke gulvtæpper på gulvene.

Indret hjemmet allergivenligt, det vil sige uden gulvtæpper og andre støvsamlere, luft ud hver dag og gør rent ofte. Undgå pelsdyr som hunde, katte og marsvin. En del mennesker har gavn af at skylle næsen med isoton saltvandsopløsning. I håndkøb findes forskellige skylleapparater til det samme.

Under planlægningen af en eventuel familieforøgelse bør man snakke med sin læge om allergi og allergiforebyggelse, hvis en eller begge forældre lider af en overfølsomhedssygdom. Ved kendt allergi over for et bestemt allergifremkaldende stof kan man dels prøve at undgå det i sine omgivelser og dels blive behandlet forebyggende hos sin læge.

Har du pollenallergi?

Få fem gode råd til at komme godt igennem pollensæsonen her: 

 

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

Har man høfeber i fuldt flor er det for sent at forebygge, nu skal der behandles. Ens læge vil kunne hjælpe med symptomdæmpende antihistaminer og næsesprays med hævelsesdæmpende hormon, der igen gør det muligt at leve et normalt liv.

Hvis man ved, at man hvert år i for eksempel græspollensæsonen får høfeber, bør man kontakte sin læge i god tid inden da for at få en snak om forebyggelse. Starter man før sæsonen med en kombination af hævelsesdæmpende næsespray, ikke-sløvende antihistamintabletter og antihistamin øjendråber, vil de fleste opleve en normal tilværelse. Enkelte der normalt ikke har astma kan i pollensæsonen opleve astmasymptomer, også dette kan lægen afhjælpe med inhalationsbehandling.

Et behandlingsprogram for høfeber kan f.eks. se sådan ud :

Op til en måned før sæsonstart startes behandling med:

1. Næsespray med hævelsesdæmpende hormon, der tages et pust i begge næsebor 2 x dagligt i en måned og derefter 1 x dagligt i sæsonen.

2. Ved svær høfeber tages fast en høfebertablet, af de ikke-sederende antihistaminer (f.eks. fexofenadin) kan ved behov tages op til tre tabletter dagligt uden bivirkninger.

3. Ved gennembrud af øjensymptomer dryppes med øjendråber indeholdende antihistamin ved behov.

Med dette behandlingsprogram er langt de fleste velbehandlede. Er der trods korrekt og vedholdende brug af behandlingen utilstrækkelig effekt, kan man via egen læge eller allergispecialist modtage en immunterapi-behandling (også kaldet en hypo-sensibilisering), det vil sige, at man igennem en årrække under kontrollerede forhold udsættes for stadig større doser af det, man er allergisk overfor som injektion indtil man når et vedligeholdelsesniveau. I de første otte uger skal der gives injektion 1 x ugentligt, herefter gives injektionerne med cirka otte ugers mellemrum. Efterhånden bliver man immun over for det allergifremkaldende stof. Behandlingen kræver nøje kontrol hos lægen både før og efter indsprøjtning af stoffet, og lægen skal kunne håndtere alvorlige bivirkninger (anafylaksi). Processen varer tre-fem år, men er som regel yderst effektiv.

I en snæver vending kan din læge give en injektion med en depotformulering med hævelsesdæmpende hormon. Dette er at betragte som en nødløsning og skal ikke bruges i stedet for næsespray mm., fordi det for eksempel er nemmere.

Immunterapi-behandling af græspollen, støvmide og birkepollenallergi findes også i tabletform. Immunterapi med tabletter foregår normalt kun i almen praksis. Man skal kun starte behandling, hvis man har fået stillet diagnosen græspollen-allergi, og der ikke er effekt af den skitserede behandling med næsespray osv. Man tager en tablet om dagen i 16 uger, før græspollensæsonen begynder, og derefter i tre år. Det vil sige, at man skal begynde behandlingen i februar og fortsætte i alt tre år. De fleste oplever milde allergiproblemer, når de tager tabletterne såsom kløen og krilren i halsen, disse vil typisk aftage over de tre år.