Sådan undgår du møl i dit hjem

Huller i uldsweatre og sammenklistret mel kan skyldes møl. Møl kan forvolde stor skade i hjemmet. Men der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at få has på de irriterende skadedyr.

Det er så ærgerligt at opdage, at den sweater, man købte sidste vinter og har glædet sig til at gå med, er fyldt med små huller. Og det er ulækkert at åbne en pose mel for at opdage, at melet er helt klistret. Hvis ikke vi opdager møl på den måde, så sker det typisk ved, at de flyver omkring i hjemmet. Møl er hverken farlige eller giftige, men de kan lave store skader i hjemmet, når de gnasker løs på vores uldtøj, pelse, sofaer og tæpper. De kan også leve af vores kolonialvarer som mel, mysli, ris og nødder.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

De voksne møl tager ikke næring til sig, så det er ikke dem, der forårsager skaderne. Det gør møllenes larver derimod. Møllene flyver rundt på jagt efter gode steder, hvor de kan lægge deres æg, der så udklækkes til larver, der kan gnaske på vores lækre uldsweatre, møbler, madvarer osv.

Hvis du har set møl flyve rundt eller har fundet huller i tekstiler eller ødelagte madvarer, er det en god idé at finde ud af, hvor stort problemet er. Så tjek køkkenskabenes indhold og tekstilerne i dit hjem for mølangreb.

Møl kan komme til at flyve ind i vores hjem, hvis vi har åbne vinduer, eller vi kan uforvarende komme til at bringe dem med hjem fra butikken, når vi handler. Der er heldigvis meget, vi selv kan gøre for at få has på møllene.

Møl i tøj, møbler og tæpper

Der findes flere arter møl. De møl, der typisk forvolder skade på tekstiler i hjemmet, er klædemøl (Tineola bisselliella) og pelsmøl (Tinea pellionella). De lægger hvidlige æg, der er så små, at de er meget svære at få øje på. Larvernes afrundede ekskrementer er til gengæld lettere at se, og derfor forveksler mange mennesker æg og ekskrementer.

Møllene lægger typisk deres æg i folderne på stof og mellem hårene på pelsværk og tæpper. Det afhænger af temperatur, hvor lang tid larverne er om at udklække. Om sommeren går der mindst 8-10 uger, og om vinteren kan det i uopvarmede rum vare mange måneder. Ved omkring nul grader eller lavere temperatur vil æggene dø i løbet af tre uger.

Larverne fra klædemøl og pelsmøl laver et spind af klistrede tynde tråde, hvor afgnavede partikler fra føde og ekskrementer klæbes fast. Klædemøllarvers spind sidder fast til et underlag, og disse larver bliver i spindet, mens det udvides, efterhånden som de har spist det, der er inden for rækkevidde. Pelsmøllarvers spind er en løs puppe, som de slæber med sig. Til forskel fra klædemøllarven, der bliver i sit spind som udvokset, kan den udvoksede pelsmøllarve tit vandre op ad væggene og forpuppe sig i revner mellem vægge og lofter eller under lister.

Både klædemøl og pelsmøl findes, hvor der er mørkt og uforstyrret, dvs. ofte i uldtøj og pelsværk, der ikke bruges så ofte.

Sådan kan du bekæmpe tekstilmøl

I vejledninger fra Statens Skadedyrslaboratorium kan man finde mange gode råd til at bekæmpe møl. Når det gælder møl i tøj, anbefales det at tømme skabe og skuffer, som man støvsuger grundigt og bagefter kan vælge at behandle med flydende mølmiddel, der indeholder stoffet permethrin, der har langtidseffekt. Husk at følge brugsanvisningen. Møl, larver og æg kan slås ihjel ved at vaske tøjet i en vaskemaskine eller komme det i fryseren ved ÷18°C i 2-3 døgn.

Er der tale om pelse eller tæpper, kan man indlevere dem på et renseri, da kemisk rensning også slår møl, larver og æg ihjel. Alternativt kan man støvsuge de angrebne tæpper grundigt både på oversiden og underside og efterbehandle med flydende mølmiddel, der indeholder stoffet permethrin. Man kan desuden sprøjte i revner mellem væg og loft, under lister og møbler, hvor møllarver kan tænkes at holde til.

Behandlingen gentages, hvis der efter en uge stadig er møl. Møllarver kan gemme sig steder, hvor de er svære at finde, så hvis man efter gentagne behandlinger ikke er sluppet af med mølplagerne, bør man kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.

Flyvende møl kan bekæmpes med insektspray mod flyvende insekter. Hvis der kun er få flyvende møl, kan man klaske dem med hænderne eller med en avis.

Før i tiden brugte man mølkugler, som indeholder naftalin, til at lægge sammen med tekstiler, men de er ikke længere i handlen i Danmark, fordi de kemikalier, der bruges i dem, er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Man kan anskaffe sig mølhængere, som er papirstrimler imprægneret med insektgift, som afgives i luften. For at få effekt af en mølhænger, skal den være placeret et sted, hvor der er meget tæt, dvs. ikke i åbne skabe eller skuffer, men for eksempel i en tæt dragtpose.

Møl i fødevarer

Ofte vil man kunne opdage mølangreb i fødevarer ved, at der er fine klæbrige spind i melet eller havregrynene. Fødevarerne kan også blive klumpede, ændre udseende ved at blive gråbrunlige og lugte, når larvernes ekskrementer i spindene bliver klistret sammen med fødevarerne.

Møl i fødevarer er oftest frømøl (hofmannophila pseudosperetella) – også kaldet myslimøl, fordi larverne elsker mysli, hvor flere fødevarer er blandet sammen. Frømøl kan lægge op til 600 æg i løbet af deres levetid, hvis livsvilkårene er gunstige. Larverne udvikler sig langsomt og kan gå ind i en hvileperiode i deres udvikling, hvis luftfugtigheden bliver for lav. Larverne er nemlig meget følsomme over for udtørring og trives bedst under fugtige forhold. De tilbringer deres puppetid i en torpedoformet brunlig kokon, før de bliver til voksne møl.

Frømøls larver får deres næring fra plantemateriale, der er fugtigt. De kan i så fald gå ombord i vores kolonialvarer – mysli, havregryn, ris, mel, nødder, linser osv. De kan også angribe tekstiler af uld, herunder tøj, møbelstoffer og tæpper.

Mere sjældne i hjemmet er klistermøl (endrosis sarcitrella), der hedder sådan, fordi de i gamle dage trivedes i fugtige uopvarmede rum i meltapetklistret, som tapeter var opsat med. Nogle gange kan disse møl også angribe fugtige fødevarer i lighed med frømøl. I mere sjældne tilfælde kan de også angribe tekstiler.

Sådan kan du bekæmpe fødevaremøl

Det gælder om at finde kilden til mølangrebene og så smide de angrebne madvarer væk. Hvis du er i tvivl, om en fødevare er angrebet, og den ikke er i en helt tæt beholder eller pose, så smid den ud for en sikkerheds skyld. Herefter er det en god idé at støvsuge grundigt og i den forbindelse sørge for, at man kommer ind i alle hjørner af skabene, hvor de angrebne madvarer har været opbevaret. Efterfølgende kan man aftørre fladerne med en klud, der er skyllet i vand med opvaskemiddel og tørre efter med en tør, ren klud.

Vær forsigtig med at bruge giftige mølmidler i køkkenet, hvor der er madvarer. Hvis du vælger mølmidler, så følg den medfølgende anvisning nøje.

Undgå møl ved at forebygge

Det er generelt vigtigt at sørge for at støvsuge grundigt – også i rum, man ikke benytter så ofte, som for eksempel gæsteværelser. Når det gælder fødevarer, kan man opbevare dem i tætsluttende beholdere eller i plastic- og papirposer.

Ud over god hygiejne er det vigtigt at undgå fugt i boligen, da møl trives bedst i fugtige miljøer. Sørg for tørre opbevaringsforhold både i forhold til tekstiler og fødevarer.

Læg kun rent tøj i dit skab, fordi snavset tøj tiltrækker møl, ved at pletter af fedt, blod, sved og urin giver næring til møllarverne. Hvis man har uldtøj, som man ikke bruger så ofte, kan det være en god ide at lægge det i tætte plasticposer. Pelse kan man sende til pelsopbevaring, eller man søge råd hos et pelsopbevaringssted om, hvordan man selv bedst muligt kan opbevare sine pelse.

Kilder i denne artikel er Skadedyrlaboratoriet.

Fakta om møl

Der findes mange arter møl. De møl, der gør skade i vores hjem, er typisk:

Klædemøl:

• Voksne møl er 5-7 mm lange med stråfarvede vinger

• Larverne er 7-9 mm lange og er råhvide med brunt hoved

• Hører ikke oprindeligt til de danske dyr, men stammer fra varmere egne

• Larverne lever især af tekstiler, f.eks. uldtøj, stof på møbler og i tæpper

  Pelsmøl:

• Voksne møl er 5-7 mm lange, brungule med 3 svage pletter

• Larverne er 6-9 mm i længden og er råhvide

• Gammel dansk art i Danmark, findes ofte i fuglereder

• I boligen finder de deres næring i pelsværk

Klistermøl:

• De voksne møl har en længde på 6-12 mm med hvidt hoved og bryst
• Larverne er hvidlige med mørkt hoved og op til 12 mm lange
• Er sjældne i Danmark, men kommer nogle gange hertil fra andre lande i fødevarer
• Lever i hjemmet af fugtige kolonialvarer som mel, gryn, mysli osv. samt i sjældnere tilfælde tekstiler

Frømøl:

• De voksne møl er typisk 8-15 mm lange og bronzebrune med 3-4 mørkere pletter
• Larverne er normalt 10-20 mm og hvide med brunt hoved
• Lever ofte i fuglereder, men kan forvilde sig ind i boliger
• Finder især næring i fugtige kolonialvarer som mel, gryn, mysli og nødder. Kan også angribe tekstiler

Kilde: Skadedyrslaboratoriets vejledninger