Annonce

Behandling af blærekræft med kemoterapi eller immunterapi

Fakta om behandling af blærekræft

  • Blærekræft opstår i slimhinden i urinblæren på grund af påvirkning af cellernes arvemasse (DNA)

  • Behandling af blærekræft afhænger af, hvor fremskreden kræften er, for eksempel om den er vokset ind i blærens muskellag, eller der er spredning til andre organer

  • Blærekræft kan behandles med blandt andet kirurgi, strålebehandling, kemoterapi og immunterapi

Hvordan behandler man blærekræft?

Blærekræft opstår i slimhinden i urinblæren på grund af påvirkning af cellernes arvemasse (DNA). Blærekræft rammer mænd tre gange så ofte som kvinder og opstår oftest i alderen 60-79 år, gennemsnitligt ved 70 år.

Svulster (tumorer) i blæren kan udvikle sig forskelligt og behandles forskelligt afhængigt af sygdommens udbredning. Det kan være lokalbehandling, operation, strålebehandling, eller medicinsk behandling med kemoterapi eller immunterapi. Målrettet (targeteret) behandling er indtil videre på forsøgsstadie, men kan blive godkendt inden længe.

I denne artikel kan du læse om medicinsk behandling med kemoterapi samt immunterapi.

Behandlingen afhænger af, hvor fremskreden kræften er

Blærekræft er en mangeartet sygdom, der ofte udvikles langsomt over tid overfladisk i blærens slimhinde, men i nogle tilfælde kan vokse ned i dybere lag såsom bindevævet eller det lag af muskel, der omgiver blæren.

Ved mere udbredt sygdom kan der ske indvækst i bækkenet eller de omkringliggende organer, eller sygdommen kan sprede sig til lymfeknuder eller andre organer såsom lever, lunger eller knogler.

Annonce (læs videre nedenfor)

Kemoterapi

Hvordan virker kemoterapi?

Kemoterapi rammer cellers evne til at dele sig enten via arvemassen i cellernes kerne (DNA) eller via forskellige støttemekanismer i cellen. Denne proces sker både i de normale celler i kroppen og i kræftceller. Forskellen er dog, at kræftceller er meget dårligere til at reparere de skader, kemoterapien giver, i forhold til normale celler. Derfor kan kroppens almindelige celler hele op igen, hvorimod mange af kræftcellerne vil gå til grunde. Det er netop denne forskel der gør, at et menneske kan tåle kemoterapi og alligevel opnå en effekt på kræften.

Behandlingen kan medføre bivirkninger med blandt andet svækkelse af immunsystemet, påvirkning af slimhinder og hår og i nogle tilfælde følesans. Et behandlingsforløb kræver således, at man er i relativt god form og fysisk tilstand, samt at man ikke er meget svækket af selve kræftsygdommen eller andre ledsagende sygdomme (komorbiditet).

Kemoterapi som forbehandling før man fjerner blæren

Ved nogle patienter bruger man kemoterapi som forbehandling før man senere bortopererer blæren med det sigte at helbrede blærekræften. Formålet med kemoterapien er at mindske risikoen for, at sygdommen vender tilbage på et senere tidspunkt. Ved denne type af kemoterapi er det vigtigt, at man har en god nyrefunktion og ikke har væsentligt nedsat følesans, da kemoterapien kan påvirke netop disse ting. Det er således ikke alle patienter, der vil blive tilbudt et sådan forløb med forbehandling.

Kemoterapi sammen med strålebehandling

I nogle situationer kan en patient ikke tåle en operation med fjernelse af blæren, men vil dog godt kunne tåle et forløb med strålebehandling mod blæren med helbredende sigte. Her kan lægen vælge at behandle med kemoterapi undervejs i forløbet med strålebehandling. Formålet med kemoterapien at øge effekten af strålerne. Ulempen er, at det kan give flere bivirkninger, og der kan være en lille risiko for påvirkning af hjertet, eller der kan opstå bivirkninger fra tarmens slimhinder. Lægen afvejer således i samråd med patienten den mulige gevinst ved at tillægge kemoterapi i forhold til bivirkninger. Har man eksempelvis kendt hjertesygdom i forvejen, kan det tale imod kemoterapi.

Livsforlængende kemoterapi

Hvis man har mere udbredt sygdom, hvor helbredelse ikke er mulig, kan man blive tilbudt livsforlængende kemoterapi. Her kan nyrefunktionen også være en afgørende faktor i forhold til hvilken type af kemoterapi man tilbydes. Lægen vurderer også andre faktorer såsom blodprøver for organfunktion og andre konkurrerende sygdomme, man måske har med i bagagen fra tidligere. Et centralt begreb er såkaldt performance-status, som er en skala fra 0-4 og er et mål for hvor mange symptomer man blandt andet har fra kræftsygdommen. Typisk kan man ikke tåle kemoterapi, hvis man ligger i sengen eller er siddende i stol mere end halvdelen af dagen, og har brug for hjælp til at klare sig selv.

Hvordan foregår kemoterapi?

Et forløb med kemoterapi strækker sig typisk over 4-6 behandlingsserier. De typiske former for kemoterapi gives over en 3-ugers periode med én behandling i starten af 3-ugers-perioden (dag 1) og en uge senere (dag 8). Derefter vil der være 14 dages pause indtil næste behandlingsserie starter. Enkelte typer af kemoterapi gives dog kun én gang hver tredje uge. Kemoterapi gives ambulant, det vil sige, at man kommer ind til behandling i et dagafsnit og kommer hjem senere samme dag.

Da forskellige typer af kemoterapi virker på forskellige cellemekanismer, kan man kombinere to eller flere typer af kemoterapi i samme behandling. Ved kombinationsbehandling vil der dog som regel samlet set være flere bivirkninger, men man kan ofte holde disse på et acceptabelt niveau med støttemedicin.

Hvilke bivirkninger er der ved kemoterapi?

Nedsat immunforsvar

Risikoen for nedsat immunforsvar øges, og det er meget vigtigt, at man som patient reagerer akut ved tegn til infektion, for eksempel hvis man får feber eller bliver meget utilpas. Man skal sikre sig, at man har en aftale om, hvem man kan kontakte på sygehuset i en sådan situation, da der kan være behov for indlæggelse.

Påvirkning af nyrefunktionen, hørelsen og følesansen

Andre bivirkninger ved kemoterapi som bruges ved blærekræft, kan være påvirkning af nyrefunktionen eller hørelsen for eksempel med nedsat hørelse ved høje toner eller tinnitus/ringetone. Der kan også ske påvirkning af følesansen, typisk ved nervespidserne ved fingre eller fødder. Det kan mærkes som en prikkende eller stikkende fornemmelse eller nedsat følesans.

Kvalme

Nogle typer af kemoterapi kan give meget kvalme og eventuelt opkastninger, men det er vigtigt at vide at man nutildags har meget effektive midler mod kvalme. Du vil som regel få udleveret medicin mod kvalme og hvis det ikke hjælper nok, skal du kontakte din afdeling for at få yderligere medicin.

Hårtab og træthed

Der ses som regel ikke fuldstændigt hårtab, men de fleste oplever at håret gror langsommere eller at man fælder mere hår. Træthed er også en normal bivirkning og kan tiltage når man kommer længere hen i forløbet.

På længere sigt kan nogle bivirkninger vare ved og blive mere kroniske. Det gælder f.eks. påvirkning af nyrefunktion eller følesans. Der vil dog ofte ske en vis bedring med tiden, og de fleste lærer at leve med de bivirkninger der nu engang er.

Annonce (læs videre nedenfor)

Immunterapi

Immunterapi bruges på nuværende tidspunkt kun ved mere udbredt sygdom, hvor helbredelse ikke er mulig. Behandlingen er således livsforlængende, men der kan i nogle tilfælde ses stabilisering af kræftsygdommen i længere tid.

Hvordan virker immunterapi?

Immunsystemet, som normalt bekæmper bakterier og virus, har både ”speedere” og ”bremser” til at holde det i balance. Det er smart, da kroppen så kan reagere på en infektion, men også stoppe reaktionen igen, når infektionen er bekæmpet. Når man har en kræftsygdom i kroppen, er immunsystemet ofte bremset for meget, og kan dermed ikke bekæmpe kræften. Immunterapi virker netop ved at blokere en eller flere bremser på immunsystemet og dermed kan der trykkes mere på ”speederen”.

I nogle tilfælde er der krav om at en bestemt markør (PD-L1) er til stede i vævet, for at immunterapi kan tilbydes.

Risikoen ved at aktivere immunsystemet, er at der kan optræde immunbivirkninger fra forskellige organer. For at kunne modtage immunterapi, er det vigtigt at man ikke har væsentlige immunsygdomme eller såkaldt autoimmune sygdomme i forvejen. Eksempler på dette kan være svær leddegigt eller kronisk inflammatorisk tarmbetændelse.

Hvordan foregår immunterapi?

Immunterapi er anderledes end kemoterapi således at man i nogle tilfælde giver behandling i længere tid, helt op til 1-2 år. Det er dog under forudsætning af at immunterapien har effekt på kræftsygdommen og bivirkningerne til behandlingen er acceptable.

Nogle gange kan det være nødvendigt at holde pause i flere måneder med behandlingen og give immundæmpende medicin for at kontrollere bivirkninger i form af immunreaktioner. Hvis bivirkningen kommer under kontrol, kan lægen i nogle tilfælde beslutte at behandlingen kan genoptages.

Immunterapi gives som en infusion i et drop hver 2. – 6. uge afhængigt af hvilken type.

Hvilke bivirkninger er der ved immunterapi?

Det er vigtigt at vide, at mange patienter, der får immunterapi, kun har få bivirkninger og på den måde adskiller behandlingen sig fra kemoterapi. Ulempen ved at speede immunsystemet op, er dog at der hos nogle kan opstå bivirkninger, hvor immunsystemet angriber det normale væv i kroppen. Disse reaktioner kan opstå i alle væv i kroppen, men de bivirkninger man ser hyppigst, er blandet fra stofskiftet, lungerne, tarmen, lever og hud.

Bivirkninger kan opstå tidligt efter start på immunterapi, men kan også komme senere i forløbet eller endda flere måneder efter, at man er ophørt med behandling. Det er således vigtigt, at man som patient er opmærksom hele tiden. Hvis man får en bivirkning, skal man nemlig reagere hurtigt, da reaktionen ofte kan dæmpes ned igen med immundæmpende medicin.

Hvad er fremtidsudsigterne?

Hvis man på et tidspunkt ikke længere har gavn af de godkendte standardbehandlinger med kemoterapi eller immunterapi, der findes til blærekræft, kan man blive tilbudt at indgå i lægemiddelforsøg. Der er dog ofte skærpede krav for at kunne indgå i forsøg, for eksempel i forhold til, om man har få eller mange symptomer fra kræftsygdommen og blodprøver for organfunktioner.

En del afdelinger har også mulighed for at lave undersøgelser af arvemassen i kræftcellerne (genomisk undersøgelse) for dermed i nogle tilfælde at kunne finde markører for, hvad der driver kræftsygdommen. Hvis man er heldig at påvise en sådan markør, kan man eventuelt blive tilbudt mere målrettet kræftbehandling, såkaldt personlig medicin.

Hvis man har en uhelbredelig sygdom, og der ikke er flere standardbehandlinger og man enten ikke kan eller ønsker at indgå i lægemiddelforsøg er der stadig mange ting, man kan gøre for at lindre på sygdommen. Ofte kan den praktiserende læge være en god hjælp i sådan en situation, men hvis det bliver mere kompliceret, kan man blive henvist til team for lindrende behandling, der er eksperter i såvel smertebehandling men også de følelsesmæssige og sociale problemstillinger, der kan følge med at have en kræftsygdom.

Hvis man har smerter, som er svære at behandle med smertestillende medicin, kan man have god gavn af smertelindrende strålebehandling.

Sidst opdateret: 02.05.2022

Annonce