P står for plasma. Plasma er dem del af blodet der er tilbage, når man har filtreret blodplader samt røde- og hvide blodlegemer fra. Det er i plasmaet, ferritin findes og måles fra.
Ferritin er et protein, der findes i både blod og væv, og som binder jern. Ferritin er kroppens vigtigste jerndepot og findes især i lever, milt og knoglemarven. Ferritin koncentrationen i plasma er et godt mål for kroppens samlede jerndepoter.
Ferritin undersøges ved mistanke om jernmangel eller kontrol af jernmangel. Ved jernmangel falder ferritin koncentrationen som det første. Senere falder jern og transferrin vil stige. Som det sidste vil hæmoglobinkoncentrationen falde.
Ferritin undersøges både ved kontrol og mistanke om hæmokromatose. Hæmokromatose er en arvelig sygdom, hvor jern ophobes i kroppen.
Voksne:
Gravide:
Der ses jævnt faldende værdier under graviditet (ned til omkring 5 - 45 µg/L). Lave værdier er almindelige under og efter fødslen.
Børn:
Intervallerne kan variere afhængigt af lokale analysemetoder i laboratoriet. Man kan derfor støde på andre grænseværdier end dem herover.
Hæmokromatose
Lever- og galdevejssygdomme, for eksempel på grund af forgiftninger, leverbetændelse eller alkoholmisbrug
Blodsygdomme, både godartede og ondartede
Infektionssygdomme og inflammatoriske sygdomme
Kronisk nyresygdomog nyresvigt
Tilstande med store vævsskader, for eksempel efter ulykker
Svær toksisk leverskade
Vær opmærksom på, at ferritin også er en akut fasereaktant, hvilket vil sige at plasmakoncentrationen stiger ved infektioner eller inflammatoriske sygdomme. Det anbefales derfor, at der samtidig ved analyse af ferritin, tages en blodprøve for CRP for at udelukke infektion eller inflammation.
Sidst opdateret: 16.01.2019