Brevkasse

Spørgsmål   Mænd

Spørgsmål: Smertende stik og jag i testiklerne

Hej NetDoktor

Jeg var tilbage i april, hos min egen læge, som skulle undersøge mig for testikelkræft i min venstre testikel, da jeg mærkede nogle små jag, når jeg var i bevægelse/gik en tur osv. Han kunne konkludere, at der intet unormalt var at mærke, hverken på selve testiklen, eller på bitestiklen. Altså ingen tegn på kræft, hvilket selvfølgelig var og er en stor lettelse.

Resten af april, har jeg ikke mærket nogle jag/stik i testiklen, men nu er de så småt begyndt, at vende tilbage igen.

Når jeg mærker på testiklen og bitestiklen (hvilket jeg desværre er begyndt på at gøre ret tit) så kommer der små jag i bitestiklen. Ligesom den følelse man får, hvis der er noget som “snitter” testiklen.

Har ved mit tidligere besøg hos min læge, fået foretaget en urinprøve, som var negativ og afventer, at skulle til en ultralydsscanning engang til oktober.

Mit spørgsmål er jo selvfølgelig, hvad disse jag evt. kan skyldes. Er det naturligt at have den gene/irritation ifht. den alder jeg har (39 år), da der måske sker forandringer i testiklerne, er det måske stress relateret, eller hvad kan det i det hele taget skyldes?

Skal tilføjes, at jeg ikke har haft feber på noget tidspunkt, samt at jeg er med på, at bitestiklerne skal føles lidt nubrede og kugle-agtige at føle på.

Dyrker ikke løbesport, fodbold eller anden form for sport, hvor løb kunne indgå. Går dog en del ture igen (3-4 gange om ugen) i forholdsvist højt tempo, men har haft holdt en lang pause på ca 6 mdr.

Endvidere er jeg i mit daglige arbejde ude i, at skulle lave nogle forholdsvis tunge og måske uhensigtsmæssige løft på en borger 3 gange om ugen. Bare til lidt info.

Jeg håber inderligt, at du kan være behjælpelig med et svar.

Mvh En spørger

Svar:

Kære spørger

Der kan være mange årsager til smerter/ubehag i testiklen, nogle gange finder man ikke en årsag, men kan udelukke behandlingskrævende tilstand.

Der kan være årsager i selve pungen som vandbrok, sædbrok, åreknuder, disse er fredelige tilstande som kan opereres hvis generne er store nok.

Nogle får gener fra lyske/pung i forbindelse med problemer fra bevægeapparatet – følenerven til området starter omme på ryggen og kan generes ved rygproblemer.

Jeg kan ikke sige hvilken årsag der er til dine problemer, eller om kan finde en specifik årsag, ultralyd er en god ide.

Du skal ikke afholde dig fra at gå – det gør næppe noget værre, selvundersøgelse kan til gengæld gøre generne værre, idet man bliver mere opmærksom /fokuseret på problemet ved at undersøge og mærke efter.

Hvis du arbejder på uhentsigtsmæssige måder, er det altid en god ide at se på om det kan forbedres, om end det ikke nødvendigvis har noget med dine gener at gøre.

Hos langt de fleste svinder generne af sig selv igen.

Vh

Nanna franck

Speciallæge i urologi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kan man blive opereret for en skæv penis?

2023-05-30 | 15:17

Er blod i sæden farligt?

2023-03-2 | 17:22

Smertende stik og jag i testiklerne

2022-05-6 | 20:56

Forhudsforsnævring - creme virker ikke?

2021-08-11 | 12:26

Kan min penis være brækket?

2021-08-12 | 13:16

Blod i sæden - skal jeg være bekymret?

2021-01-29 | 23:15

Virker den penisforstørrelse jeg har fundet på nettet?

2020-07-5 | 17:47

Jeg har en lodret penis?

2020-01-8 | 23:04

Kan man få viagra medicin på nettet?

2020-02-3 | 15:04


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons