Spørgsmål:
Jeg er en 13-årig pige, som er lidt bekymret for min menstruation. Blodet er meget mørkt (næsten sort) gennem hele perioden. Er det normalt? Jeg har haft mens i lidt over et halvt år, og det er nogenlunde regelmæssigt. Jeg håber, I vil svare på mit spørgsmål.
Svar:
Menstruationens farve kan være rød, mørkerød, brun og flere andre nuancer. Dit blod skifter farve i løbet af menstruationsperioden og så længe den kommer, der hvor du forventer at få menstruation, så er det menstruation du har haft.
Menstruationsblod består af blod, væv og dele af livmoderslimhinden. Som regel vil væsken indeholde mest blod de første to eller tre dage, og din menstruation vil derfor være mere rød i denne periode end hen imod slutningen af forløbet, når blodet spædes op med de naturligt forekommende slimstoffer, der udrenses af din livmoder. På dette tidspunkt vil menstruationen være en anelse mere brunlig i farven. Det kan variere meget og nogle cyklusser vil det være mere rødt eller mere brunt. Det er helt normalt. Ved menstruation skal man huske en god hygiejne og skifte bind eller tampon efter tid og behov. Blodet kan få en brunlig nuance på vejen gennem systemet, og det kan også se brunt ud på hygiejnebindet, idet kontakten med ilt får det til at skifte farve.
Håber det kunne berolige dig.
Venlig hilsen
Alexandra Gheorghe, læge