14-årig: Har ikke haft min menstruation i et år

Spørgsmål:

Jeg er en pige på 14 år, der fik sin første menstruation i december 2013. Den varede i seks dage, men så har jeg ikke haft det lige siden. Jeg ved ikke rigtigt, hvad årsagen til det er. Jeg kan ikke være gravid, da jeg aldrig har haft sex. Håber, I kan hjælpe mig?

Svar:

Det er normalt at få menstruation for første gang fra et til et og et halvt år efter, at dine bryster er begyndt at udvikle sig. Kroppen får besked om at frigøre et æg hver måned. Hvis ægget bliver befrugtet med en sædcelle, vil fostret sætte sig fast i livmoderen og ernære sig fra blodet og vævet, som udvikler sig til det, vi kalder moderkagen. Men som regel bliver ægget ikke befrugtet. I de tilfælde har kroppen ikke brug for "moderkagen" og skiller sig af med den. Det er det, vi kalder menstruation. Menstruationsblødning varer for det meste i 3-7 dage. Nu skriver du, at du ikke haft det i et år. Udebleven menstruation kan skyldes mange ting, blandt andet graviditet, hormonforstyrrelser og undervægt. Det er vigtigt, at du besøger din læge, så denne kan fastslå at du havde menstruation og at der ikke er noget underliggende i at din menstruation er udeblevet i et år.

Venlig hilsen

Alexandra Gheorghe, læge

Sidst opdateret: 05.02.2015