Min datter er en stor slikmund! Hvordan kan jeg hæmme hendes søde tand?

Spørgsmål:

Jeg har en datter på 3 år. Hvis der er slik, kager sodavand eller andet usundt på bordet, viger hun ikke fra det før alt er væk. Det gælder også, når vi er ude, og når vi har gæster. Det er lige meget om der er andre børn, som leger sammen og ikke hænger hos de voksne. Hun står som en lille hund, og får hun nej, græder og skaber hun sig helt hysterisk. Hun har altid fået og er aldrig blevet snydt. Det er efterhånden et temelig stort problem og til stor diskution mellem hendes far og jeg, hvad vi skal gøre ved det.

Det er heller ikke særlig rart over for andre, for det skaber en dårlig stemning for alle. Jeg synes også det er synd at hun altid får skæld ud især når andre ser og høre det. Vi har prøvet at tale med hende om det, før vi skal nogle steder og før vi får gæster, at man plager ikke og at man også skal lege med de andre børn, og hun skal nok få, når vi andre også skal have.

Hvis vi skal til fødselsdag, ved hun, der er lagkage, og så rører hun sig ikke ud af flækken før lagkagen er kommet på bordet. Hun kan sidde og spørge til lagkagen hele tiden, og ofte servere folk den, før de havde tænkt sig p.g.a. hende. Det er blevet en dårlig joke blandt familie og venner, at når min datter kommer skal tingene bare på bordet. Hun er ikke for tyk, men har bestemt anlæg for det, og så gør det det ikke bedre med en meget sød tand. Håber at I kan give et godt råd.

Svar:

Kære spørger

Her er lidt hjælp til at tackle din datters søde tand. Allerede i småbørns alderen skal børn lære grundlæggende sunde kostvaner og lære at omgås mad på en både naturlig og hensigtsmæssig måde. Det er dit ansvar som forældre at lære dit barn det! Slik, kager og sodavand er ikke noget børn har behov for, til at vokse og udvikle sig. Det skal man helt undgå i hverdagen.

Når der så er fest som f.eks. fødselsdag som du skriver, så skal du sikre dig, at din datter har spist noget ordentligt mad forud for det tidspunkt, hvor de søde sager kommer på bordet. Er din datter småsulten, vil hun ikke vige fra bordet, og hun vil stille sulten ved at spise sig mæt i de søde sager.

Du kan sagtens lære hende at spise en halv eller en hel rugbrøds mad inden lagkagen serveres. Når I er på besøg, kan du have en lille madpakke med til hende med noget, som du ved hun plejer at spise. Hvis ikke hun vil spise rugbrødet, vanker der heller ikke noget lagkage bagefter! Dette er ikke til diskussion. Hverken mellem dig og din datter, dig og din mand, eller dem I besøger. Du sætter dagsordnen for din datters mad (og kostvaner). Det hjælper ikke at tale med hende om det, inden I skal i byen, hun er ikke gammel nok til at kunne overskue konsekvenser eller forholde sig til noget hypotetisk. Du må altså vise hende vejen, og hvordan man opfører sig omkring mad, uanset om det er sødt eller ej.

I kan også arbejde med det hjemme. Når I en gang imellem holder fest med søde sager på bordet, vil jeg anbefale, at din datter får alt det på sin tallerken fra starten, som hun må få. Derefter får hun ikke mere selvom alle skåle ikke er tomme. På den måde kan hun se og lære, at bordet ikke nødvendigvis skal støvsuges for spiselige ting. Når det har fungeret godt et par gange, kan I går over til, at hun selv kan tage af skåle eller fade. Først så meget som hun må få af én gang og efter endnu et par succesoplevelser, kan hun selv tage flere gange. I skal som forældre sige stop, og hjælpe hende på den måde, for det kan hun ikke selv administrere endnu.

Du og din mand skal være enige om strategien for at tackle disse situationer og loyale overfor hinanden i situationerne både hjemme og ude - ellers kan din datter fornemme det, og så vil hun blive forvirret og ikke forstå, hvad I egentlig mener. Prøv i øvrigt ikke at have så meget direkte opmærksom på din datter i disse situationer, men skab en hyggelig stemning omkring bordet. Denne strategi vil langsomt have en positiv effekt på hendes adfærd omkring de søde sager, men også på hendes fremtidige forhold til spiselige ting. Og det er i virkeligheden det vigtigste. Held og lykke.

Med venlig hilsen Anne Brødsgaard Sundhedskoordinator

Sidst opdateret: 18.11.2003