Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Kan vi forebygge psoriasis hos vores datter ?

Spørgsmål:

Vi har en pige på snart syv uger. Mit spørgsmål er, om hun kan udvikle psoriasis da jeg selv lider af det i mildere grad? og eller hvis kan vi forebygge det på nogen måde?

Svar:

Din datters risiko for at få psoriasis er 14 procent. Jeg vil foreslå, at du ser sådan på det, at hendes chance for aldrig at udvikle psoriasis er 86 procent. Hun vil have bedst af, at vokse op i en god og kærlig atmosfære, uden at I spekulerer alt for meget over dette. Herudover bør I tænke på, at det store flertal af patienter med psoriasis har det i en mild form med mange år uden aktiv sygdom og at mulighederne for behandling er øget betydeligt igennem de seneste år og fortsat vil forbedres i årene, der kommer.

Venlig hilsen Hugh Zachariae

Sidst opdateret: 10.06.2004




Annonce