OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Jeg er altid træt og sløv

Spørgsmål:

 Kære Netdoktor.

I over 20 år har jeg forsøgt at finde ud af, hvad der er galt med mig. Jeg er altid træt, orker/gider intet, mangler følelsen af nærvær/tilstedeværelse samt evnen til at kunne kommunikere med andre. Jeg har konsulteret min læge, været henvist til en hjernevrider, ædt tonsvis af ginseng og andet naturguf, men intet har hjulpet. Jeg bliver bare mere og mere træt, ugidelig og indelukket.

Jeg har ikke haft noget ordentligt sted at bo siden '93. Jeg har postadresse hos min far, men opholder mig i et fugtigt værelse i kælderen hos min mormor. Der har jeg en seng, et stereoanlæg og et par gamle computere. Jeg ser sjældent andre mennesker, da jeg ikke har noget at sige dem. Andre mennesker oplever noget - de er en del af noget - og kan berette om det. Med andre ord - de lever. Jeg sidder bare her og glor.

Jeg siger jævnligt til mig selv: I næste uge ta'r du op til lægen! Men jeg får sjældent taget mig sammen. Og hvis jeg endeligt kommer derop, er det alligevel resultatløst. Derfor prøver jeg at skrive til dig. Kan du anbefale nogen eller noget, der kan forbedre min situation? Eller hjælper det såkaldte velfærdssamfund kun dem, der har evnen til at råbe op, narkomaner på afvænning og kriminelle?

Svar:

Du skriver at du i 20 år har været træt og ugidelig. Har næsten ingen kontakt med andre mennesker. Du har forsøgt forskellige muligheder men intet har hjulpet.

Jeg kunne godt foreslå dig at gå på aftenskole, eller møde mennesker gennem et højskoleophold, eller blive tilknyttet et genbrugsprojekt og på den måde få noget livsindhold. Men jeg tror ikke, at du kan bruge disse råd til noget. Jeg tror, der er en del af dig, der inderst inde ikke ønsker at din tilværelse skal forandres, og så en anden del af dig, der længes efter at få et rigere liv. Så du må gøre op med dig selv, hvad du egentlig vil i dag og om et år og om fem år. Hvis du ikke er motiveret for forandring i din tilværelse, er der ingen, der kan hjælpe dig.

Hvis du skal i gang igen, har du brug for en nøjagtigt kortlægning af, hvad dine problemer består i, og hvad de skyldes. Du skal henvende dig i dit lokale distriktspsykiatriske center eller blive henvist af din egen læge og forklare dem din situation. Du har brug for konkret støtte og hjælp til gradvist at komme i gang igen. I et distriktspsykiatrisk dagcenter vil du få mulighed for meningsfuld beskæftigelse samt for at vende dig til at have kontakt med mennesker igen. Men du skal regne med, at det er en meget langvarig og ubehagelig proces. Men det har jo også taget dig 20 år at nå dertil, hvor du er i dag. Det vil kræve meget af dig, og du vil ofte have mest lyst til at gemme dig væk på dit fugtige værelse. Der er ikke nogen nemme løsninger. Måske er det det, du håber på: At jeg kan anbefale noget medicin eller en psykolog. Men jeg tror ikke det vil hjælpe dig. Jeg kan ikke se andre veje end den nævnte.

Held og lykke med det.

Venlig hilsen

Poul Videbech

Psykiater

Sidst opdateret: 14.06.2000