OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Jeg er flyttet i en kælderlejlighed og har nu fået problemer med vejrtrækningen. Hvad kan det være?

Spørgsmål:

Vi er flyttet ind i en kælder lejl. Hvor jeg føler at luften er meget tør. 2 uger efter indflytning har jeg haft div. problemmer med lunger og hals. Symptomerne er meget tyk snot, lettere ondt i halsen i ny og næ, og så kan jeg hoste meget tilmed kan der komme noget med op.

Puster jeg hårdt ud lyder jeg som en gammel mand.

Jeg har været til lægen som mener det er en slags vinter-forkølese. Har fået piller men uden effekt.

Spørgsmålet er: hvor tørt/fugtigt et miljø et menneske kan sove/leve i indendørs. Som sidegevinst er jeg også begyndt at snorke? Har luftfugtigheden noget at sige i den henseende ?

Venlig hilsen Dennis

Svar:

Af dine oplysninger fremgår det at du lider af ”let allergi” og umiddelbart vil jeg vurdere ,at dine problemer kan have et sammenhæng med denne allergi (luftveje?).

Dine slimhinder i såvel næsesvælg som i lungerne er irriteret og din vejrtrækning vil jeg beskrive som værende astmatisk, således at kælderrummet kunne formodes at huse nogle stoffer, som du reagerer på enten ved en allergi eller ved en simpel slimhindeirritation. Din snorken er ligledes affødt af en irriteret hævet slimhinde i næsesvælgrummet. Beklædning af rummets lofter, vægge og gulv er væsentlig for indeklimaet, og

har denne kælder været anvendt til andre formål herunder også husdyr som hund og kat, er der mulighed for at lofter, vægge og gulv kan afgive ”irriterende” dampe og stoffer.

Endelig når man taler om kælderlejligheder er det væsentlig at vurdere om der er fugtproblemer på gulv eller under jordniveau. Fugt vil fremme væksten af især svampe og andre mikroorganismer som kan fremkalde gener som du har

beskrevet. Et godt indeklima forudsætter god ventilation(udluftning) og ensartet temperatur såvel i gulvniveau som i lofthøjde. En fugtighedsprocent på ca. 60% vil være optimal for de fleste mennesker, en lavere vil i stigende grad give tørre slimhinder og en højere fugtighedsprocent kan give fugtproblemer.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 07.02.2001