OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Vi har en dejlig dreng på 6 år. Han har i flere år haft tendens til at gå på tæerne. Vi ser det især i stuen, når han er ivrig eller optaget af at lege eller skal skynde sig. Vi siger så til ham, at han skal gå på hele foden - det gør han så et stykke tid - og så er han igen oppe på tæerne.
Vores læge er inde på, at hans muskler måske er for korte, men ved øvelser vil det måske kunne bedres. Er det en god ide at gå til fysioterapeut for at gøre han mere bevist omkring dette? Hans gang ser gyngende ud, og det skulle han jo helst ikke drilles for. Ligeledes er vi bekymrede for, om han kan tage fysisk skade i ryggen af at gå på tæerne?
Venlig hilsen Sanne
Kære Sanne
Jeg kan forstå, at jeres dreng er blevet tilset af jeres læge, og således kan vi jo udelukke at jeres søns tågængeri er led i en anden sygdom. Jeres læge mener, at musklerne er for korte. Har I lagt mærke til, om jeres søn ændrer stilling i knæene, når han går på hele foden? Hvis han gør det, kunne det være tegn på, at hans achillessener er for stramme. Hvis dette er tilfældet, kan man først forsøge med udspænding evt. natbandage, og i sidste instans kan man forlænge achillessenerne ved operation. Jeg tror ikke, hans ryg lider nogen skade ved, at han går på tæer.
Men I skriver, at jeres søn går på tæer, når han er optaget af et eller andet. Går han ellers normalt? Hvad når han løber ude på vejen. Spiller han bold med nogen?
Når jeg spørger på denne måde, er det fordi nogle børn er tågængere i situationer, hvor de er spændte, glade el. lign. men ellers går fuldstændig normalt. Dette kan de gøre op til omkring skolealderen.
Nogle børn er også tågængere, uden at man kan finde nogen som helst grund til dette. Det plejer at forsvinde omkring skolealderen.
Jeg synes, I skal bede om en henvisning til en speciallæge i ortopædkirurgi. Hvis vedkommende ikke kan finde nogen muskulær grund til jeres søns tågængeri, så prøv at tage det roligt og vent og se om det ikke forsvinder af sig selv.
Hans Gad Johansen, Speciallæge i otopædisk kirurgi.
Sidst opdateret: 14.06.2000