Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

hvad kan man gøre ved rysten på hænderne?

Spørgsmål:

Rysten på hænderne, også når jeg sidder stille, men værst, når hænderne har været i brug ved anstrengende arbejde. Under alle omstændigheder skal jeg bruge to hænder for at løfte et glas eller en kop uden at spilde. Sandsynligvis arveligt betinget, da min moder havde samme symptomer.

Findes der alligevel medicin der kan hjælpe?

Er der specialister på dette område?

På forhånd tak

Svar:

Rysten på hænderne i ro og i hvile (”hviletremor”) er én type af rysten som især ses ved Parkinsons syge.

Der findes endvidere en familiært optrædende rysten(”statisk tremor”) der optræder som en arvelig lidelse og er karakteriseret ved rysten især ved f.eks. strakte arme (hvor musklerne holdes i en fast stilling) og endelig findes en form for rysten (”intentionstremor”) , hvor der optræder rysten på hænderne når man f.eks. bliver bedt om at gribe efter en genstand.

Endelig findes der flere former for rysten der kan ses ved en række

medicinske lidelser(.f.eks. forhøjet stofskifte) og ved en række sygdomme i centralnervessystemet (f.x. følger efter hjerneblødninger).

I dit tilfælde tror jeg, at det drejer sig om den familiært optrædende rysten og der findes flere gode behandlingsmetoder af medicinsk art, som du kan drøfte med din egen læge.

De øvrige former for rysten er ligeledes i dag tilgængelig for behandling, men det er i alle tilfælde væsentligt at stille den korrekte diagnose før behandling.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 22.01.2001




Annonce