OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Hej Netdoktor
Jeg har i nogen tid haft et modermærke på skulderbladet der med mellemrum klør og desværre bløder, hvis jeg kradser i det. Jeg har dog ikke været bekymret da det heler hurtigt igen. Men nu har et modermærke jeg har i nakken ændret sig til en lille udvoksning, nærmest med form som en champignon (bare noget mindre appetitlig). Denne ændring er foregået meget hurtigt (over max et par dage) og nu vil jeg gerne vide om jeg har grund til at være bekymret. Med andre ord er der grund til at gå til min læge eller er det en bagatel?
Kan denne type modermærke, altså dem der poser ud, indeholde kræft?
Kære Spørger
Du skal opsøge din læge hurtigst muligt for at få kigget på modermærket, og evt. få det fjernet.
Om det er kræft eller hævelse pga infektion er svært at sige uden at se modermærket. Jo hurtigere du kommer af sted jo hurtigere kan du få den rette behandling.
Mvh
Flemming Andersen, læge
Sidst opdateret: 05.05.2003