Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Er det usædvanligt, at neglesvamp bliver lokaliseret til en enkelt negl?

Spørgsmål:

Hej NetDoktor

Jeg har haft neglesvamp i kun den højre storetå i gennem flere år, men de andre negle er aldrig blevet angrebet. Hvordan kan det være?

Den angrebne negl er ikke specielt gul men mere hvid og meget tyk og utrolig svær at klippe. ( Må faktisk bruge min mands skævbider (??). Samtidig er den nedgroet i begge sider, og derfor svær at komme til at klippe.

Svar:

Kære spørger.

Jeg forstår på din henvendelse, at du gerne vil vide, om det er usædvanligt, at neglesvamp forbliver lokaliseret til en enkelt negl.

Det er bestemt ikke usædvanligt. Forklaringen er formentlig, at neglesvamp ikke er særlig smitsom. Neglesvamp viser sig ofte ved fortykkede, misfarvede negle, som kan være løsnet fra neglelejet. Ved neglesvamp er infektionen oftest lokaliseret under neglen og risikoen for smitteoverførsel til andre negle anses for at være lille.

Det ses ganske hyppigt, at neglesvamp kun angriber en enkelt negl og forbliver lokaliseret til denne negl. Dine symptomer med neglesvamp, der viser sig ved hvid-gul misfarvning og fortykkelse af en enkelt negl er bestemt ikke ualmindelige.

Sidst opdateret: 15.05.2003




Annonce