Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Kan min revne i neglen skyldes neglesvamp?

Spørgsmål:

Kære NetDoktor,

Neglen er normal bortset fra en revne ca. 3 cm lang, startende fra det øverste af neglen, midt ned i stortåneglen. Neglen er ikke øm, ikke misfarvet, altså normal bortset fra revnen. Kan det være svamp? Hvad kan jeg gøre for at få neglen til at hele? Jeg har spurgt min læge, som ikke havde noget forslag.

Med venlig hilsen

En spørger.

Svar:

Kære spørger.

Der kan være mange årsager til, at der i en negl opstår en revne. Jeg har desværre ikke mulighed for at stille en diagnose over nettet, hvorfor jeg vil foreslå dig, at du kontakter til din egen læge med henblik på dette.

Hvis der er mistanke om en svampeinfektion, skal du have lavet en undersøgelse for neglesvamp. Undersøgelsen udføres ved at tage et svampeskrab, hvor lidt materiale fra neglens forandrede område skrabes af og undersøges i laboratoriet. Svar på undersøgelsen foreligger som regel efter 2 uger.

Sidst opdateret: 15.09.2003




Annonce