Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Kan der være sammenhæng mellem fodsvamp og et dårligt blodomløb i benene?

Spørgsmål:

Kære Merete,

I skriver i indledningen at neglesvamp ofte starter som fodsvamp, men det mener jeg ikke jeg har haft. Hvad er de ydre tegn på fodsvamp?

Kan neglesvampen evt. have forbindelse med et meget dårligt blod-omløb i benene?

Hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger.

Du spørger, hvordan fodsvamp kan vise sig, og om der kan være en sammenhæng mellem neglesvamp og dårligt blodomløb i benene?

Fodsvamp kan vise sig på forskellige måder. Hyppigst er lokaliserede forandringer i tå-mellemrum med rødme, skældannelse, revner og kløe, mens andre former viser sig i fodsålerne som eksemlignende forandringer med afskalning og evt. vandblærer. Symptomerne kan veksle fra meget udtalte til knap synlige, og ganske diskrete. I disse tilfælde kan det være svært at vide, at man har fodsvamp. Du kan således godt have haft fodsvamp uden at have været klar over det.

Ja, der kan være en mulig sammenhæng mellem neglesvamp og dårligt blodomløb, idet nyere undersøgelser vise, at patienter med nedsat blodforsyning i fødderne har en øget risiko for at få neglesvamp.

Med venlig hilsen

Merete Hædersdal,

speciallæge.

Sidst opdateret: 29.04.2004




Annonce