Hvordan forholder jeg mig, hvis jeg har neglesvamp?

Spørgsmål:

Kære Merete,

Jeg har nu neglesvamp på mine lilletæer og på min ene storetå. Neglene på lilletæerne er kraftigt fortykkede og vokser ud som "kløer". Jeg kan ikke selv klippe dem, men går til en fodterapeut. På min storetånegl er farven på den ene halvdel gullig og lettere fortykket.

- Skal jeg søge læge og få receptpligtig medicin?

- Er der fare forbundet med receptpligtig medicin mod neglesvamp og samtidig indtagelse af vin og lign? ...... Jeg kan godt lide at glas rødvin til min aftensmad!!!!

På forhånd tak.

Svar:

Kære spørger.

Du spørger hvordan du skal forholde dig, når du muligvis har neglesvamp, og hvilke bivirkninger, der kan være forbundet med receptpligtig medicin for neglesvamp?

Det fremgår ikke helt af din henvendelse, om du har fået stillet diagnosen neglesvamp ved en svampeundersøgelse. Hvis dette ikke er tilfældet, vil jeg tilråde dig, at du kontakter din læge med henblik på at få lavet en sådan, da det ikke er muligt med det blotte øje at konstatere, om en forandret negl skyldes en svampeinfektion. Hvis du ved undersøgelsen får påvist neglesvamp, er der forskellige behandlingsmuligheder. For at kurere svamp i tånegle er det sædvanligvis nødvendigt med en længerevarende tabletbehandling, hvor flere forskellige præparater er almindelige og effektive, bl.a. itraconazol, terbinafin og fluconazol. Efter de medicinske tabletbehandlinger opnår de fleste patienter en bedring af deres neglesvamp, men ikke alle bliver helbredte. Ca. 20-30% af de behandlede patienter bliver desværre ikke raske efter endt behandling selv med de mest effektive lægemidler.

Nyere undersøgelser tyder dog på, at man kan opnå en større helbredelse ved at kombinere tabletbehandling med en neglelak, der også indeholder et svampedræbende middel (amorolfin, ciclopiroxolamin). Men man må desværre fortsat forvente, at heller ikke alle patienter bliver raske efter denne kombinationsbehandling. Dette er vigtige oplysninger, når man skal opveje fordele versus ulemper ved en eventuel behandling.

I henhold til Lægemiddelkataloget er der følgende potentielle bivirkninger til ovennævnte tabletbehandlinger:

TERBINAFIN:

Efter indtagelse af tabletter forekommer bivirkninger hos ca. 10%. Hyppigst ses forbigående gener fra mave-tarm kanalen i form af appetitløshed, mavesmerter, eller diaré. Kvalme ses hos ca. 5%. Hos 2-5% ses hududslæt. Sjældnere kan forekomme led- og muskelmerter, allergiske reaktioner og påvirkning af lever og knoglemarv. Forbigående smagsforstyrrelser ses hos mindre end 1%.

ITRACONAZOL:

Bivirkninger ses hos op til 10%, overvejende i form af gener fra mave-tarm kanalen. Mindre hyppigt ses hudkløe, udslæt, hovedpine, svimmelhed og træthed. Leverpåvirkning ses hos ca. 4%, og enkelte tilfælde af leverbetændelse er beskrevet under langtidsbehandling.

FLUCONAZOL:

Lette bivirkninger fra mave-tarm kanalen forekommer hos ca. 10%. Sjældnere forekommer hovedpine, leverpåvirkning og hududslæt.

Alkoholindtagelse påvirker leveren, og som du kan se af ovennævnte, kan alle de nævnte præparater også give leverpåvirkning. Jeg vurderer derfor, at det i forbindelse med ovennævnte tabletbehandlinger vil være mest sikkert, hvis du reducerer din alkoholindtagelse til et minimum og under ingen omstændigheder mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse med højst 14 genstande om ugen.

Med venlig hilsen

Merete Hædersdal,

speciallæge.

Sidst opdateret: 29.04.2004