Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Hvordan viser fodsvamp sig og hvordan stilles diagnosen?

Spørgsmål:

Kære Merete,

Hvordan ser fodsvamp ud, og hvornår ved man om, man har det?

Når man har fået forsvamp, kan det så være smitsomt?

( Jeg fejler ikke noget, men er bekymret for en veninde)

Mvh K.

Svar:

Kære K.

Du vil gerne vide, hvordan fodsvamp viser sig, og hvordan diagnosen stilles?

Fodsvamp kan vise sig på forskellige måder. Hyppigst er lokaliserede forandringer i de yderste tå-mellemrum med rødme, skældannelse, revner og kløe. Andre former viser sig i fodsålerne som eksemlignende forandringer med afskalning og evt. små vandblærer. Symptomerne kan veksle fra meget udtalte til knap synlige, og ganske diskrete. I disse tilfælde kan det være svært at vide, at man har fodsvamp.

Diagnosen fodsvamp stilles ved en svampeundersøgelse, hvor lidt materiale fra de forandrede hudområder skrabes af og undersøges i laboratoriet. En sådan undersøgelse foretages hos egen læge eller hos en hudlæge. Svar på undersøgelsen foreligger som regel efter 2 uger.

Sidst opdateret: 13.05.2004




Annonce