Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Kan man anvende almindelig neglelak sammen med en medicinsk neglelak for neglesvamp?

Spørgsmål:

Kære Merete!

Tak for dit svar. Foruden Fungal er jeg nu, på din anbefaling begyndt at smøre med medicinsk neglelak. Mit spørgsmål er, da det nu er sommer, kan jeg så komme almindelig neglelak ovenpå, uden det hindrer virkningen af Loceryl.

På forhånd tak for svaret.

Mange venlige hilsener fra

Dorrit

Svar:

Kære Dorrit,

Du vil gerne vide, om du kan anvende almindelig neglelak sammen med en medicinsk neglelak for neglesvamp?

Dit spørgsmål er meget relevant, da negleforandringer som led i neglesvamp er til stor gene for mange mennesker, der derfor ønsker at skjule deres negleforandringerne ved anvendelse af en almindelig farvet neglelak.

Desværre eksisterer der ikke nogen dokumentation omkring anvendelse af både almindelig neglelak og medicinsk neglelak. Man ved derfor ikke, om en almindelig farvet neglelak vil forringe effekten af den medicinske neglelak. Jeg kan således ikke anbefale, at man samtidigt anvender den medicinske neglelak og en almindelig, kosmetisk neglelak.

Sidst opdateret: 29.06.2004




Annonce