OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Min mand slår mig - hvordan kommer jeg ud af forholdet?

Spørgsmål:

Jeg er en kvinde på 38 år og har store problemer, som jeg behøver hjælp for at komme ud af.

Min samlever slår mig ret meget, når tingene ikke passer ham. Jeg har en god uddannelse fra universitetet her i landet, som jeg gør god nytte af i mit nuværende arbejde. Min samlever, som er 41 år, læser på andet år til socialrådgiver. Da han ikke er indstillet på det, har vi ikke fælles økonomi. Han nøjes med at sætte 500 kr. ind på min budgetkonto. Alene til husleje og el betaler jeg over 5.000 kr, pr. måned. Derudover skal der også betales telefonregninger m.m.

Nu her var det femte gang, han fik sat næverne på mig, og det smerter mig hvergang så meget. Jeg har en datter på 14 år, som for tiden opholder sig oppe hos mine forældre i en lille by i Diskobugten. Min samlever er ikke far til hende, og hun er heller ikke tryg ved ham længere, fordi han også lader sine frustrationer gå ud over hende.

Nu efter alt dette syens jeg at jeg ligesom kan se et mønster i hans raserianfald. Det sker som regel lige efter at jeg har bedt om at yde lidt mere i form af penge og det husllige derhjemme. Jeg har aldrig røget hash eller taget noget der ligner, men han tager det når han har råd til det og nogle gange skal jeg i mod min vilje betale for denne last.

Da min datter kommer hjem til mig i begyndelsen af næste måned, vil jeg gerne have at han flytter til et kollegieværelse. Det har jeg også bedt ham om, men han tager det ikke alvorligt.

Jeg elskede ham fra det øjeblik, jeg så ham første, og jeg ved at det var gengældt. Men min kærlighed til ham er ligesom svundet væk siden han slår. Og for at det ikke skulle være mere retfærdig, at han slår når han er fuld, finder jeg det mere og mere skræmmende, at hans raserianfald kommer, mens han er fuldstændig ædru, vil jeg ikke mere.

Jeg tror at han har noget fra barndommen som ligger inde som trauma for ham, og han vil ikke tale om det. Han har nærmest været udstødt af sin familie, siden han i midten af 70'erne kastede æg efter den danske statsminister Anker Jørgensen.

Det kan være mig, der ikke har krævet nok af ham fra starten mht. økonomisk bidrag, når vi skal bo sammen. Han får udbetalt 4.000 kr. pr. md. i uddannelsesstøtte. Mit brev er rodet, men jeg håber du forstår og kan svare mig. Kan du give mig nogle råd så jeg kan komme ud af dette?

Svar:

Når jeg læser dit brev til mig, har jeg svært ved at forstå, at du bliver hos en mand, som i den grad ydmyger dig. Han slår dig og vil ikke deltage i de økonomiske forpligtelser I har fælles. Du er en 38-årig veluddannet kvinde og har dig selv og din datter at tage vare på, så for mig at se skal du så hurtigt, som det er muligt, ud af det forhold. Det er meget alvorligt, at din datter også er bange for ham, ligesom du selv er det. Der er ingen undskyldning for at være voldelig, og du kan ikke redde et meneske fra fortiden.

Han er en voksen mand og må selv tage ansvar for sine egne handlinger. Du har været så forelsket i ham, da du mødte ham, at du var helt forblændet, og derfor har du ikke krævet af ham, at han skulle være voksen. Det kan du ikke bebrejde dig selv idag. Han opfører sig som en teenager, og du er åbenbart i hans mors sted. Ingen af Jer kan være tjent med at leve sammen uden gensidig respekt.

Han foragter dig åbenbart, når han opfører sig sådan over for dig. Det har ikke noget at gøre med kærlighed, men kun med misbrug af et andet menneske. For at du ikke skal gøre noget, du kommer til at fortryde, så bed ham om at lade dig i fred i tre måneder, så du kan finde dig selv og din værdighed igen. Der er den mulighed, at han måske fortryder sin opførsel, når han begynder at savne dig, men du skal ikke tage ham tilbage uden betingelser, når de tre måneder er gået. Du skal begynde med at være weekend kæreste med ham, så du ikke igen skal opleve, at han fuld eller ædru slår dig. Der er også den mulighed, at du efter de tre måneder slet ikke kan forstå, hvad du i sin tid så i den mand. Jeg er godt klar over, at han må have gode sider, ellers havde du ikke forelsket dig i ham, men det er ofte i et samspil, at både de gode og de onde sider udvikles hos mennesker. Det er sjældent at se et forhold, hvor det kun er den ene, som er en djævel, mens den anden er en engel. Jeg har aldrig mødt et forhold af den art. Du er da også selv inde på, at du i staren af Jeres forhold har været alt for eftergivende. Du må beslutte dig nu, selvom jeg godt er klar over, at det vil være svært for dig. Jeg vil meget gerne høre fra dig igen, hvordan det er gået.

Med venlig hilsen

Karen Zimsen

Sidst opdateret: 04.07.2000