OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Jeg vil have børn, men min mand vil ikke!

Spørgsmål:

Hej Karen,

Baggrunden er som følger: Vi har været gift i snart 5 år. Vi snakkede meget om, hvorvidt vi skulle have børn engang, og vi var begge to ikke helt sikre på, om det var noget. I de sidste par år har jeg fået mere og mere lyst til at få børn, i takt med at min mand har fået mindre og mindre lyst til børn! Han har dog hele tiden været meget i tvivl.

For omkring et år siden besluttede vi så at forsøge at få et barn. Jeg blev hurtig gravid, men aborterede desværre i 13. uge. Vi var dog enige om, hurtigst muligt at komme op på hesten igen, og forsøge igen.

Det er ikke lykkedes, men for nylig har min mand så besluttet sig for, at han alligevel ikke vil have børn! Dels fordi han ikke har lyst til børn, dels fordi han er bange for at skulle gennemgå forløbet med spontan abort igen. Det er jeg naturligvis meget ked af. Jeg føler mig snydt, specielt fordi hvis alt var gået vel, havde vi haft barn på nuværende tidspunkt. Og føler mig desuden skyldig (ikke særlig rationelt, det ved jeg godt!) fordi jeg ikke formåede at gennemføre graviditeten.

I øjeblikket er situationen således sat på spidsen: jeg kan vælge mellem at blive hos min mand, og måske blive bitter senere, over ikke at have fået børn. Eller jeg kan forlade ham, og måske finde en anden at få børn med! Ingen af delene er særlig attraktive! jeg skal understrege, at jeg bestemt ikke bare vil have børn med en tilfældig, jeg vil have børn med min mand som jeg elsker meget højt.

Jeg vil også understrege, at vi begge er dybt ulykkelige over, at vi sidder i denne situation. Vi skændes ikke, og vil allerhelst blive sammen til vores dages ende! Jeg har overvejet om parterapi kunne være en løsning - men ellers ved jeg simpelthen ikke hvordan vi får løst denne gordiske knude. Jeg forventer ingen mirakelløsning, men håber du har nogle forslag til, hvordan vi kommer videre?

Med venlig hilsen

Svar:

Du skriver, at I er dybt ulykkelige over, at I er kommet i dette dilemma, at den ene nu vil have et barn og den anden ikke har lyst på nuværende tidspunkt. I har været gift i 5 år, så I må have været temmelig unge, da I besluttede, at I skulle have børn. Du aborterede i 13. uge og det kan jeg godt forstå har været svært for Jer begge, men det betyder ikke, at du også vil abortere igen, hvis du atter bliver gravid.

Det er vigtigt, at man er enige om så stor en beslutning at få et barn sammen, så alene af den grund ville det være et forkert tidspunkt at arbejde på at blive gravid nu. Du er kun 31 år, så der er mange år, hvor du kan få børn.

Statistisk får danske kvinder først børn, når de er 29 år og nogle af dem venter til de er 40 år, hvor de er afklaret med sig selv og den vordende far, om at det er et godt tidspunkt at få et barn. Jeg synes I skal nyde Jeres ungkarletilværelse et par år endnu og så tage det op igen til drøftelse.

Jeg synes ikke, at I på nuværende tidspunkt skal gå til parterapi, en terapeut kan ikke løse den gortiske knude nu. Måske senere, når I har ladet tiden gå. Det vil være til skade for dig, hvis du går fra din mand nu. Jeg må jo understrege, at du skriver at du elsker ham meget højt.

Med venlig hilsen

Karen Zimsen

Sidst opdateret: 01.04.2001