OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Min kæreste blev forladt af sin tidligere kæreste efter 5 1/2 år. En måned senere tog hans far sit eget liv. Der er nu gået tre år, siden han mistede sin far, og eks-kæresten gik fra ham. Jeg mødte min kæreste for cirka to år siden, og har været kæreste med ham i omtrent syv måneder. Vi har haft en skøn tid sammen, han er et fantastisk menneske, og jeg er ikke i tvivl om, at vi deler noget stort sammen. Ikke desto mindre er eks-kæresten stadig meget tæt på ham; de tager del i de samme arrangementer og ses to gange om ugen, idet de arbejder sammen i en projektguppe. Alt det har jeg accepteret - jeg har aldrig betvivlet, at der skulle være noget imellem dem og har udvist stor tillid til ham lige fra starten.
Problemet har ligget i, at han har citeret hende (oftest når vi er sammen med andre), han har forvekslet vore navne, taget hendes parti uden at jeg har angrebet hende og endt med at skændes med mig, for at beskytte hende. Trøstet hende og været der for hende, når det var mig, der havde brug for ham. Kort sagt, har hun været dér, hvor han var.
Jeg fortalte ham efter nogen tid, at det gjorde mig ked af det, men intet ændrede sig. Tværtimod blev alting værre. Vi fandt dog hinanden igen. Fik talt åbent om situationen og han betroede mig, at han muligvis ikke fik bearbejdet, at han havde mistet hende, fordi han kort tid efter mistede sin far på en tragisk måde og denne sorg kom til at fylde hele hans univers.
Jeg har dog mistet tilliden til ham og ved ikke, hvordan jeg skal leve med alt det, der er sket imellem os. På trods af at han vedvarende bekræfter, at det er mig han elsker og mig han vil have, ligger der en tvivl i mig: jeg er bange for at han i den tid vi har været sammen ikke har været sikker på om det er mig han elsker, og er i tvivl om, om jeg kan leve med denne kendsgerning. Jeg er villig til at give vores forhold en chance, men er i tvivl om det er det rette at gøre?
Kære du.
Da du gerne vil give dit forhold til din kæreste en chanse, og da du skriver, at I deler noget stort sammen, mener jeg virkelig, at der er god grund til at gøre en indsats for, at I kan finde ud af det sammen. Det er egentlig mest din kæreste, der har et stykke arbejde at gøre, så jeg håber, at du viser ham mit svar, og at I sammen kan støtte hinanden i det, der skal gøres.
For mig er det helt klart, at din kæreste ikke har fået afsluttet sit
forhold til eks-kæresten, hvilket er forståeligt, da han næsten samtidig med at han mistede sin far også flyttede fra sin kæreste. Han oplevede to store tab, og fik ikke gjort det nødvendige sorgarbejde. Men det kan han stadig gøre, og hvis I to skal have et afklaret og nært forhold, må din kæreste
afslutte sit følelsesmæssige forhold til eks-kæresten. Han skal gøre endeligt op med sin eks ved at tænke tilbage på den tid, han havde sammen med hende og sige tak for det, de havde sammen. Måske skal han skrive et afskedsbrev til hende, hvor han fortæller hende, hvad hun har givet ham, og hvor han står i dag med sine følelser. Nemlig at han nu har dig som kæreste,
og at det muligvis kan være nødvendigt, at de ikke ses mere end højst nødvendigt. Og i så fald er det rent arbejdsmæssigt, for ellers må han skifte job, således at han ikke møder hende.
Måske skal han også have et møde med eks'en, hvor han klart fortæller hende, at deres forhold er helt afsluttet, idet han nu er indgået i et nye forhold, som han prioriterer højest. Han kan ikke have to forhold samtidig, idet det er forstyrrende for alle parter.
Imens dette forsinkede sorgarbejde finder sted for din kæreste, må du give ham den nødvendige ro til det, hvor du ikke stiller alt for store følelsesmæssige krav til ham. Og det kan der godt gå nogle måneder med. Du må give ham det rum, han har brug for til at afklare sine følelser og afslutte en del af hans liv, der har været godt, men som ikke er mere. Og han må tage stilling til, om han er i stand til at møde hende på et sagligt
plan, hvor hver især ved, hvor hinanden står. Det er vigtigt for jer begge to, at det står helt klart, at det er jer to, der er kærester nu, og at det andet forhold hører fortiden til. Fortiden
eksisterer ikke mere, men det betyder meget, hvordan din kæreste får sagt farvel til en del af hans liv, og at han har fred med det. Herefter kan der komme et klart fokus på jeres forhold, således at I hver især kan give nogle positive bidrag til, at jeres forhold udvikler sig til fælles glæde.
Så jeg ønsker jer begge to held og lykke med at gennemføre denne proces.
Kærlig hilsen fra Birgitte
Sidst opdateret: 09.10.2002