OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Det er nedbrydende for min kone, at jeg hele tiden har brug for anerkendelse.

Spørgsmål:

Hej NetDoktor,

I februar fortalte min kone under en diskussion, at hun havde været mig utro med min bedste ven (og exkones mand) for 10, h.h.v. 7 år siden. Uagtet det er mange år siden, har det skabt store diskussioner og problemer mellem os. Og for mig har det været svært - hun er jo stadig hos mig - men jeg føler mig frygtelig ramt alligevel. Vi har talt meget og arbejdet meget med vores fælles og egne problemer siden - hver især har vi ting vi kunne - og vil - gøre anderledes. Jeg hører til den jalous type uden det store selvværd og jeg har været god til at kontrollere - men må jo sande, at det ikke virker allligevel. Jeg arbejder nu meget med mit selvværd, ønsker ikke at være jalous og at droppe mit behov for at være "i kontrol". Men, det virker bare ikke. Jeg kan side og sige til mig selv, at det er meningsløst for bagefter, at forsøge at finde ud af, hvem hun har ringet til m.m.m.

Mit eneste svar er, at jeg skal være ligeglad med hende, men det giver bare ikke mening. Jeg elsker hende stadig overalt på jorden og er bange for at miste hende. Jeg søger hele tiden bekræftelse og får den. Som tiden går bliver jeg mere og mere bekymret for, at jeg skræmmer hende væk - for det må sgu være trættende hele tiden, at skulle føle sig forpligtiget til at bekræfte sin partner. Min kone arbejder også meget med sig selv, hun har altid været meget dårlig til at finde ud af, hvad hun føler - og i det hele taget at være åben om sine følelser.

Vi har hele vejen igennem, og gør det fortsat, bekræftet hinandens kærlighed og for den sags skyld troskab. (Selvom jeg ofte bliver grebet af tvivl). Og sådan bøvler vi sammen og hver for sig nu på 6 måned.... og jeg føler vi bliver mere og mere trætte af det - for hvad er det vi vil og hvor er vi på vej hen ? Jeg frygter skilsmisse, hun siger det aldrig kommer på tale medmindre, det er mig der trækker i den retning og hun føler stort behov for at arbejde med et-eller-andet, som hun nok har meget svært ved at finde ud af.

Vi har talt om par-terapi eller at hun eller jeg måske skulle gå i terapi eller ?? Har du med dine erfaringer et godt forslag ? Jeg føler inderst inde (på trods af mine tvivl indimellem) at vi begge vil "tilbage til (sam-)livet" - sjovt nok - ligesom før hendes 10 år gamle utroskab blev kendt - og følelserne burde vel være de samme.

Svar:

Hej spørgende mand!

Tak for brevet, som jeg finder både klart og gennemtænkt. Du har en stor indsigt i din situation, og du har bevidst arbejdet med at komme over din jalousi. Du er helt klar over, at det er nedbrydende for dit forhold til din kone, at du har behov for hendes anerkendelse og sikkerhed for, at hun ikke igen vil være dig utro. Der er gået mange år siden, hun var dig utro, men det nager dig stadig på trods af, at I har talt det hele godt igennem. Måske går I lidt i ring med jeres samtaler, for det lyder ikke, som om I ikke kommer videre, selvom I taler om jeres forhold. Det er godt, at I kan tale sammen om jeres situation, men I har nok brug for at tale sammen på en anden måde og være mere fokuseret på Nu'et, således at I ikke hænger i noget gammelt dynd.

Se mere på, hvad der rent faktisk fungerer mellem jer, hvilke glæder I har sammen, fællesskabet i familien, fælles interesser og omsorgen for jeres børn - og tænk mere fremadrettet med henblik på fælles ønsker og visioner for jeres fremtid. Det kan være en faldgrube, at man anklager den anden part, hvilket giver en negativ stemning.

Vær mere opmærksom, hvad du selv kan bidrage med i jeres parforhold med henblik på at gøre din kone glad, da du siger, at du elsker hende. Når I taler sammen, så vær opmærksom på de følelser og behov, du har i forhold til hende, og giv udtryk for, hvordan du gerne vil have det med hende. Lyt også opmærksomt efter din kones følelser og behov - hvad er det hun ønsker i jeres forhold, og hvordan kan du være i stand til at give hende det, hun gerne vil have. Jeg anbefaler jer hver for sig, at lave en liste over jeres behov i jeres forhold, og herefter tager I en samtale, hvor I begge meget opmærksomt lytter til den anden parts følelser og behov. Herefter laver I en fælles plan for, hvilke ændringer, der skal til, for at I kan føle jer tilfredse i forholdet. Måske har I brug for hjælp udefra til at gennemføre sådanne samtaler. Men i første omgang kan I prøve selv - og hvis I går i stå, eller I stadig ikke kommer videre, vil jeg anbefale jer at opsøge en parterapeut.

Som en hjælp til at fokusere mere på, hvad der er positivt i jeres forhold, kan jeg anbefale jer begge at læse bogen Eckart Tolle: Nuets kraft, Borgen og herefter fortælle hinanden, hvordan I kunne bruge denne indsigt.

Der findes mange bøger om parforhold, så måske kunne det være en hjælp - I kunne f.eks. læse Søren Buus Jensen/Bo Løye Hejl: Par i behandling, Munksgaartd.

Held og lykke med jeres arbejde for at skabe et positivt parforhold.

Mange hilsener fra

Birgitte,

læge

Sidst opdateret: 02.09.2003