OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Min samlever valgte familien

Spørgsmål:

Kære Birgitte,

Jeg står i den noget ulykkelige situation, at min samlever igennem 27 år for en måned siden fortalte mig, at han har afsluttet et forhold til en anden, fordi han blev presset til at vælge mellem hende og mig.

Han valgte familien (vi har to børn)!

Det er en proces, der har gjort forfærdelig ondt, og jeg sidder tilbage med så mange spørgsmål. Hvor længe stod det på og hvor tit? En kollega? Han vil ikke tale om det, og selvom han har meldt ud, at han har valgt familien, sidder jeg tilbage med en næsten ubærlig angst.

Er det en rigtig dårlig idé, at bede om at få svar på spørgsmålene? Gør det blot ondt værre at sætte ord på? Skal jeg blot slikke sårene og komme videre? Og sige, jamen, det var familien, han valgte.

Tillid er er sær størrelse, som kan, har det vist sig, være svær at genopbygge. Han ved godt, at han og børnene er de 3 vigtigste mennesker i mit liv. Han er opmærksom på mig nu på en anden måde end før. Måske et udslag af dårlig samvittighed? Han ved godt, at jeg er meget ulykkelig her og nu.

Hvad vil du råde mig til?

Med venlig hilsen

Den ulykkelige

Svar:

Kære "ulykkelige".

Ja, jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at genskabe tilliden til din samlever, når han uden dit vidende har haft et forhold til en anden gennem et længere stykke tid. Mit råd er, at du forsøger at styre alle de tanker, du kan have om, hvem/hvad/hvor osv. med hensyn til din samlevers forhold, idet det kun er negativt for dig og for jeres fremtidige samliv at fokusere på noget fortidigt.

Det er ikke klogt at udspørge din samlever, for han vil komme i klemme, og du kan ikke bruge de oplysninger til andet end at blive ked af det. Du kan glæde dig over, at din samlever har valgt dig og børnene og over, at han er hensynsfuld overfor dig nu.

Du må leve i den virkelighed, du har med ham og børnene og arbejde på et lykkeligt familieliv. Måske skal I tale sammen om, hvordan I kan skabe fornyelse og glæde i jeres forhold, prøve nye ting sammen, rejse eller dyrke fælles interesser. Gøre noget ud af jeres fælles hjem, foretage jer noget sjovt og spændende sammen med jeres børn, som betyder noget for jer begge to.

Selvom det kan være svært at forstå det i dag, vil du måske om nogle år se tilbage på denne tid som et positivt vendepunkt i jeres familie. Ofte viser det sig, at netop det aller sværeste viser sig at være lige præcis det, der sætter gang i en positiv udvikling.

Så jeg råder dig til at tro på, hvad jeg her fortæller dig - jeg taler også ud fra helt personlige erfaringer!

Kærlig hilsen fra

Birgitte,

samlivsterapeut

Sidst opdateret: 30.04.2004