OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Jeg ved ikke om jeg skal lade mig skille. Vi har 2 dejlige børn, så jeg har altid sagt at jeg ville kæmpe for at blive sammen for deres skyld. Vi har kæmpet i mange år nu, og jeg syntes det er synd for børnene vi skændes sådan. Jeg har ondt i maven hver dag jeg kommer hjem fra arbejde, for han er altid sur over et eller andet. Vi har ikke noget sexliv og har ikke haft det i årevis.
Vi har prøvet at være ved psykolog, men heller ikke det hjalp. Jeg syntes det er en svær beslutning, at tage bare at lade sig skille, men hvor langt skal man gå? Har du nogle gode råd? Jeg syntes mine kræfter er ved at slippe op, jeg synes kun det er mig der kæmper og ikke ham, han fortæller bare mig hele tiden, hvad jeg gør forkert eller at han er træt af mit job og meget mere. Hvad ville du mene jeg kunne gøre?
Mange hilsner en kvinde i vildrede.
Kære "kvinde i vildrede ". Du er nu ikke så meget i vildrede, som du skriver til mig. Du er træt af din mand og han er træt af dig. Du er antagelig også sur og ikke særlig kærlig .Du er ked af jeres skænderier og du ved godt, at det ikke er godt for børnene, at vokse op sammen med to sure voksne, som råber til hinanden. Du er bange for at komme ud af det ægteskab og det er der ikke noget mærkeligt i. I har levet sammen i 16 år. Derfor må du gå med små skridt.
Find dig et sted at bo, hvor du kan have børnene, ikke lang fra deres kammerater og deres skole, da deres hverdag ikke skal blive alt for forandret. Forklar din mand, når du har fundet ud af det praktiske, at du vil leve alene med børnene 1/2 år og at det i virkeligheden er en separation, men uden at blande amtet ind i det. I har jo været separeret i "årevis ", når I ikke har haft noget samliv. Da du trods alt er så usikker, at du skriver til mig, så tror jeg du skal give dig selv denne mulighed, så du ikke gør noget forhastet, som du senere fortryder. Jeg har set, at mennesker, som er flyttet fra hinanden, blomstrer op og pludselig også kan se de positive sider hos den anden part.
Det bekymrer mig, at du har ondt i maven. Tag en samtale med din læge om det. Det er antagelig psykisk, men du kan også fejle noget andet.
Med venlig hilsen Karen Zimsen
Sidst opdateret: 11.09.2000