OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Hvad skal jeg gøre, når min mand ikke vil slippe sin nye elskerinde?

Spørgsmål:

Jeg er en kvinde på 51. Vi har været gift i 30 år og har både børn og børnebørn. Vores sexliv har været dødt i flere år fordi han ikke kan få rejsning (i hvert fald ikke sammen med mig). Men ellers har vi det godt. I det daglige er han kærlig nok og også meget hjælpsom. Men nu har jeg så fundet ud af, at han har en elskerinde.

Jeg tog dem på fersk gerning i vores dobbeltseng. Det var rædselsfuldt, jeg følte, at hele min verden styrtede sammen. Men jeg har trods alt forsøgt at holde hovedet koldt, og jeg har ikke smidt med hverken porcelæn eller vaser. Jeg har til gengæld bedt ham om at finde ud, hvad han vil. Jeg har sagt, at han enten må flytte, eller også må han holde op med at se sin elskerinde. Men han kan tilsyneladende ikke træffe en beslutning, for tiden går, og der sker ikke en pind fra hans side.

I starten spurgte jeg til, om han stadig så noget til hende den anden dame, og det indrømmede han blankt, at han gjorde. Nu spørger jeg ikke mere, men hans skjorte er nogen gange helt krøllet, når han kommer hjem. Hun må åbenbart betyde en hel del for ham, siden han ikke vil give slip på hende. Men hvad pokker stiller jeg op? Jeg har prøvet at presse på for at få ham til at tage en beslutning, men det er håbløst. Skal jeg bare lade stå til og lade som ingenting? Leve mit eget liv? Eller skal jeg bede ham flytte? Det sidste vil blive meget svært, for jeg elsker ham jo stadig. Jeg fatter heller ikke, at elskerinden bliver ved at finde sig i det. Hun må da også være interesseret i, at han tager en beslutning.

Hvad skal jeg gøre? Nu må du ikke anbefale terapi til ham eller sådan noget, for det går han aldrig med til.

Svar:

Jeg ville egentlig anbefale terapi, da I trænger til at få snakket om Jeres forhold sammen med en uhildet tredjepart - jeg tror tredjemand.

Kan I ikke gå til Jeres egen læge og snakke med han om det. Måske er det en damedoktor, I har og så kan hun måske henvise til en mand. Det skal nok være en mand, da din mand antagelig ellers slet ikke vil deltage.

Men du skriver jo selv, at du elsker ham stadig, så du har egentlig selv svaret på dit spørgsmål til mig. Du er 51 år, lever i et godt ægteskab, hvor din mand både er kærlig og hjælpsom, og der skal meget til at opløse et 30 år gammelt forhold. Se dig selv på en hylde, hvor du tænker tilbage på alle Jeres gode år og fortryder, at du gik fra ham. Jeres seksuelle behov er åbenbart vidt forskellige, og det har jeg mødt mange gange, når jeg i min konsultation møder ægtepar lidt op i årene. Enten er det ham, som har større behov end sin kone, eller hun har større behov end han. Det er pinagtigt og ulykkeligt, men det kan løses netop ved, at den med det store behov, får en elsker eller elskerinde.

For dit vedkommende må du sige lige ud til din mand, at du vil forsøge at leve med det, men han må tage hensyn til dig og dine følelser. Han må ikke møde op med krøllet skjorte - han kan jo have skjorter hængende hos hende, som hun vasker og ordner- derudover vil og kan du ikke finde dig i, at det foregår i ægtesengen. Du må have det hele på plads, så du i et år, kan se, om du kan leve med en sådan ordning. En fast dag om ugen, hvor du kan foretage dig det, du har lyst til, vil passe dig. Elskerinden skal af din mand have denne besked, måske vil hun ikke finde sig i det, men det må blive hendes problem og hun må træffe sin egen beslutning. Om et år tager du problemet op igen. Hvis du synes, kan du så igen skrive til mig.

Med venlig hilsen

Karen Zimsen

Sidst opdateret: 29.09.2000