OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Min mors drikkeri går ud over min familie.

Spørgsmål:

Kære Birgitte,

Min mor er alkoholiker, og drikker stadig. Jeg tror det er noget, hun har gjort med mellemrum det meste af sit voksen liv. Men efter hvad jeg tror er en depression, er det blevet værre. Det der er mit problem er, at det begynder at gå for meget ud over mig og min familie.

Jeg har tre børn, der ikke kan se problemet, kun at deres mormor bliver ond og underlig. Hun fortæller os hele tiden, at vi ikke elsker hende og ikke vil hjælpe hende. Hele min omverden siger, at jeg ikke skal tænke på det, hvilket jeg også har prøvet på. Jeg har begravet mig i arbejde i det sidste år, men pludselig sagde min psyke stop. For et par uger siden var jeg med en veninde i byen, jeg havde drukket en flaske vin og 2 små genstande, det over en hel aften. Det resulterede i en black out, hvor alle mine indestængte følelser kom op til overfladen, mine agressioner gik ud over folk, jeg ikke kendte og det samme med de kærlige følelser.

Udfra det min veninde har fortalt, var jeg et helt andet menneske- et menneske som jeg slet ikke vil være. Efter denne aften har jeg grædt meget (jeg har ikke kunne græde i over et år), føler mig intet værd og mange ubehagelige ting fra min barndom dukker op. Jeg har aldrig haft nogen selvtillid, da jeg altid har fået at vide af min mor, at jeg var uduelig, fed og dum og aldrig skulle ha' været født. Hun siger, det er min skyld, at hun aldrig har fået det liv og den mand hun gerne ville ha.. osv. Alt det er begyndt at gnave i mig igen, jeg føler ikke min mand elsker mig, at jeg slår til som kone og mor og alt ville gå dem meget bedre, hvis jeg ikke var her.

Det resulterede også i at den aften med veninden havde jeg kysset en anden; noget som jeg ellers aldrig ville gøre, jeg fortalte min mand det, jeg kunne huske og græd hysterisk og følte mig som en beskidt og modbydelig person. En følelse jeg stadig har, selvom min mand har tilgivet mig.

Er jeg ved at være på vej mod en depression? Jeg ønsker ikke at ende som min mor, der mener, at det er alle andre, der er nogle svin og derfor drikker og gør os andre ondt. Jeg vil leve et liv i hamoni med min mand og familie, men er bange for at det bliver ødelagt og at det er min skyld.

Hilsen en spørger.

Svar:

Kære du.

Det er på tide, at du tager vare på dig selv og din egen familie- og ikke lader dig styre af en mor, der tilsyneladende ikke har styr på sit eget liv. Din mor har også brug for hjælp - men lige nu, må du overlade det til andre. Hvis du har søskende, kan de måske hjælpe hende til at komme i gang med noget behandling for alkoholisme, hvilket hendes egen læge kan henvise til. Jeg tror, det var nyttigt for dig, at du fik taget hul på din indestængte vrede og fortvivlelse ved, at du i forbindelse med indtagelse af alkohol fik sagt noget, du før har holdt tilbage. Ikke for at jeg vil råde dig til at bruge den metode fremover - men snarere for at støtte dig i, at det er vigtigt for dig, at du får sat ord på de følelser, der presser på. Du har ikke fået den nødvendige støtte hjemmefra - tvært imod har du hørt nedværdigende ord om dig selv, og den bagage er ikke sådan lige af blive af med, selvom det bestemt er muligt. Dit selvværd har lidt under det, men i stedet for at gøre dig til et offer for din fortid, kan du jo i stedet vælge at være tilfreds med, at du har mand og 3 børn - og en mand, der gerne vil hjælpe dig. Du må tage en pause fra samvær med din mor og i stedet koncentrere dig om de vigtige opgaver, du har i forbindelse med din egen familie. Og først og fremmest skal du tage dig af dig selv, dag for dag blive mere glad for dig selv, sådan som du nu er - sige til dig selv "jeg er god nok" og foretage dig ting, du godt kan lide - alene eller sammen med familien og venner. Giv dig tid til også nogle gange at være alene med din mand, og måske skulle I give jer selv en fri week-end, hvor I fik nogle til at passe jeres børn. Jeg mener ikke, at du har en depression, men du er af forståelige grunde ked af, at din mor drikker og dermed ødelægger sit liv. Du skal blot ikke lade hende også ødelægge dit og din families liv, så derfor bliver du nok nødt til at lægge afstand til hende for en tid - og i stedet bruge din energi på at forbedre din situation hjemme i din egen familie.

God fornøjelse med det!

Med venlig hilsen

Birgitte Winkel, samlivsterapeut

Sidst opdateret: 22.11.2004