Hvorfor er min søn hyperaktiv og konstant urolig?

Spørgsmål:

Hej Jeg har et spørgsmål vedrørende min søn på 9 år. Han er og har altid været en meget aktiv dreng. I børnehaven var det ikke det store problem, selvom han havde lidt svært ved at sidde stille for længe af gangen. Han startede i skole 5 år og 10 mdr. gammel efter børnehavens anbefaling. Vi var lidt nervøse, men lod ham starte.

Nu går han i 3. klasse og vi har til alle konsultationer fået at vide, at han er fagligt godt med, men at han er meget urolig - han kan næsten ikke sidde stille på sin stol. Derudover har han i de sidste tre år ind imellem sagt "lyde". Det er skiftende lyde fra halsen, små host, snøft, pust med næsen og lignende. I de perioder hvor han gør det, er det hele tiden og han kan ikke lade være. Han har prøvet at anstrenge sig for at lade være, men det holder kun i to minutter.

Det er ikke kun i skolen, de oplever hans uro, som jo forstyrrer resten af klassen - også herhjemme kan han ikke sidde stille. Når vi spiser, er han urolig, og vi beder ham mange gange om at sidde stille - han næsten kravler rundt, op på knæ og ned igen. Vi er ved at blive tossede og så er vi kede af det, på hans vegne over hele tiden at få at vide, at han forstyrrer undervisningen. Vi har snakket med ham om det mange gange, og hver gang siger han, at han nok skal prøve - lærerne må tro, at han er meget uopdragen og at vi er ligeglade.

Vi har kun en enkelt gang oplevet et roligt måltid og det var da han havde fået en gang kranio-sakral terapi. Den aften bad vi ham ikke en gang om at sidde stille, men han vil ikke derned mere. Han forstyrrer ikke bevidst eller siger lyde for at drille, hans krop virker bare urolig og hans lyde virker som en slags tics.

Jeg håber der er en der kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen K

Svar:

Kære K,

Det lyder som om du har en dreng med krudt i – måske lige rigeligt nok.

Man kunne overveje, hvorvidt din søn har en hyperkinetisk forstyrrelse, også kaldet ADHD, men det faktum at han klarer sig fagligt godt i skolen peger imod, at han skulle lide af en sådan forstyrrelse.

Du skriver selv, at hans lyde er en slags tics, og jeg tror, at du har ganske ret. Tics kan optræde både som vokale og motoriske, dvs. som lyde og bevægelser. Du skriver, at han ikke gør det for at drille eller fordi han er uopdragen – selvfølgelig gør han ikke det. Tics er netop karakteriseret ved at være ufrivillige, pludselige, utilsigtede og gentagne. De kan ofte undertrykkes i kortere tid for så at vende tilbage, netop som du beskriver, og forsvinder når patienten sover. Hos nogle patienter er tics forbigående og hos andre patienter har de en mere kronisk karakter, og det er umuligt for mig at udtale mig om din søn.

Du skriver, at I er ved at blive tossede, så noget må der jo gøres. Jeg tror ikke, at kranio-sakral terapi har en helbredende effekt, men jeg mener, at du kan konsultere din praktiserende læge og diskutere henvisning til et børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium. Hvis du i samråd med din praktiserende læge, vælger denne mulighed, skal du nok beklageligvis være indstillet på, at der ofte er ventetid til disse ambulatorier.

Med ønsket om alt godt fremover.

Hans Mørch Jensen

Speciallæge i psykiatri.