Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Skader mikrobølger vores mad?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor,

Mit spørgsmål handler ikke om en sygdom, men derimod om mikrobølgeovns-mad. Jeg har gentagne gange haft en diskusion med min far, der påstår, at mine børn bliver fede og usunde, når jeg opvarmer deres mad i mikroovnen. Det drejer sig om frosne grøntsager, modermælkserstatning, gårsdagens spaghettisovs og lignende madvarer.

Som argument bruger min far følgende udsagn: "Jeg kan tydeligt smage, når en ret er blevet opvarmet i en mikrobølgeovn! Man kan smage, at kødets struktur bliver totalt smadret, og de sunde ting i maden som vitaminer og mineraler ødelægges ".

Ødelægger mikroovnens stråler maden?

Med venlig hilsen R

Svar:

Kære R,

Det er ikke korrekt, at maden ernæringsmæssigt bliver ødelagt af opvarmning i mikrobølgeovn, og dine børn bliver absolut ikke federe af at spise mad opvarmet i mikroovn.

Opvarmningen i mikrobølgeovn er i mange henseender mere skånsom end opvarmning i gryde eller ovn. Men alle former for opvarmning har indflydelse på næringsstofferne. Visse vitaminer nedbrydes, mens andre næringsstoffer bliver mere tilgængelige for udnyttelse i kroppen.

Du kan roligt forsætte din anvendelse af mikrobølgeovn.

Med venlig hilsen

Arne Astrup,

Head Professor, MD, Dr.Med.Sci.

Ernæringsekspert.

Sidst opdateret: 08.08.2005




Annonce