Annonce

Min datter vil ikke bo hos mig

Spørgsmål:

Kære Netdoktor

Jeg har en datter på 16 år, som har prøvet at stikke af 4 gange i løbet de sidste 1½ års tid. Sidste gang her i weekenden. Hver gang har jeg ledt efter hende og fundet hende og bragt hende hjem. Vi sad og talte tingene igennem for at finde frem til årsagen.

Vi er en meget stabil familie med fast arbejde og eget hus. Hendes højtelskede morfar afgik ved døden sidste år, og det blev hun meget påvirket af. Hun siger, at hun søger efter frihed, og at hun intet følelser har over for mig. Hun siger, at hun faktisk hader mig og vil gøre alt for at komme væk fra mig. Jeg er en ung mor, og vi har altid haft en meget tæt og venligt forhold sammen. Hun har altid fortalt mig alt, og vi har altid kunne hygge os sammen. Hun har ikke villet noget som helst sammen med mig i de sidste 1½ års tid og foretrækker at være alene. Jeg er ved at miste forstanden, og ved at give op.

Hvis det gør hende lykkelig at være væk fra mig, skal hun have lov til det tænkte jeg. Derfor er hun flyttet hjem til noget familie, der vil hun hellere være. Hvad gør jeg forkert? Hvorfor hader hun mig? Vi har aldrig haft det sådan, og det er enormt hårdt og det gør ondt at høre, at hun har det sådan og er ulykkelig med mig. Jeg har brug for hjælp.

Med venlig hilsen mig.

Svar:

Kære du

Ja, det er meget hårdt, når éns unge barn viser én ryggen, når du ellers synes, at i har haft en god og nær kontakt. Din datter er jo i puberteten, og i den alder er det meget almindeligt, at unge tager afstand fra forældrene og søger andre mennesker. Det kan som forælder være svært at forstå den store forandring, der sker i denne alder og smertefuldt at mærke kulden og afstanden fra den unges side, når det eneste du ønsker er at have kontakt med hende.

Det er godt, at din datter finder andre, hun kan være sammen med, således at hun ikke går på gaden og kommer i dårligt selskab. Måske skulle i overveje, om din datter kunne have glæde af at komme på efterskole eller en højskole, hvor man har forståelse for de unges problemer.

Det vil være bedst for dig at acceptere, at din datter lige for tiden søger andre - Se det som en overgang og vid, at unge i den alder har behov for at frigøre sig fra forældrene, og dette er så den måde, din datter gør det på. Det vil forandre sig, når hun bliver mere moden.

Du fortæller, at din datter var meget ked af morfars død, så jeg vil spørge dig, om i har fået talt det rigtigt igennem? Du kan jo også have en sorg over, at din far døde, og måske kunne i i fællesskab tale om det, og du kunne fortælle din datter noget om din far, vise hende billeder, fortælle hende om din egen barndom og, hvordan du selv havde det i puberteten. Endelig er der den mulighed, at I henvender jer til Ungdomsrådgivningen i kommunen, hvor din datter kunne få nogle samtaler med en psykolog. Hvis din datter vil være med til det, ville det være godt, om I begge to deltog i nogle samtaler med psykologen, så I kunne få talt ud og få lavet nogle realistiske aftaler om, hvordan I begge kommer bedst igennem denne tid.

Kærlig hilsen Birgitte Winkel

Samlivsterapeut.

Sidst opdateret: 13.01.2006




Annonce