Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Må jeg drikke danskvand som gravid?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor,

Jeg er er gravid i uge 20 og drikker ca ½ liter danskvand med citrus om dagen. Jeg er nu blevet opmærksom på, at det indeholder fluor ( 0,9 mg pr ½ liter). På flasken fra én producent stod der, at man skulle undgå at give det til spædbørn og børn. Derfor, og fordi jeg ved, fluor er giftigt, er jeg nu blevet urolig for om dette daglige indtag på ca. 0,9 mg kan skade mit foster?

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen S

Svar:

Kære S,

Det er absolut ikke noget problem at du drikker danskvand med flour. Alt hvad du drikker bliver fortyndet 50 gange, da flour fordeles i hele din krops væske. Så det er ganske fortyndet hvad dit foster får. Faktisk får fosteret får kun lige præcis hvad det har brug for, så du kan roligt drikke danskvand.

Med venlig hilsen

Arne Astrup

Ernæringsekspert

Sidst opdateret: 25.05.2006




Annonce