OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Er min mor blevet dement?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor

Min mor på 78 har igennem de sidste par år udviklet en evne til igen og igen at gentage de samme 4 sætninger, bla. " Sådan er det bare", og det er ved at drive hele familien til vanvid. Hun har boet alene de sidste 8 år, efter min far døde. Hun er stadig i stand til at holde hus og have, gå lange ture, løse kryds og tværs og læse avis og bøger.

Men hun har ændret adfærd - hun er meget negativ, og tror at alle er efter hende. Hun mener, at hun bliver plukket af skattevæsnet, at hun betaler for meget i ejendomssakt, og at naboen bruger hendes indkørsel, når han ordner have uden at spørge om lov. Hun synes ikke, at vi har tid til hende, og siger, at i butikkerne gider de ikke behandle sådan en gammel kone ordenligt - de er ligeglade med hende.

Kan det være begyndende demens?

Hvad kan vi gøre? Det vil være meget umuligt at tale med hende om det.

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger

WHO skriver om demens hos ældre: "En sygdom i hjernen som kan medføre svækket hukommelse, orientering, evne til at opfatte og tænke, indlæring, sprog, og dømmeevne. Før dette ses ofte en forringet følelsesmæssig kontrol og social adfærd samt mangel på motivation." Diagnosen demens stilles ofte på "hukommelsesklinikker" hvor der typisk er ansat såvel speciallæger i neurologi og psykiatri, sygeplejersker og psykologer.

Umiddelbart lyder din mors symptomer ikke som typiske demens-symptomer. Tidligere anvendte man et begreb for patienter som din mor, som hed: "senil paranoia". Dette betegner vrangforestillinger der udvikles hos ældre mennesker. Begrebet er lidt dårligt, da det formentligt dækker over en gruppe patienter med forskellige lidelser, men et fælles symptom - altså forfølgelsesforestillinger udviklet i alderdommen.

Din mor kan fejle flere ting. En nærmere diagnose kræver formentligt en udredning for en række sygdomme. Hvis du ikke kan tale med hende om det, kan du jo foreslå, at I tager ned til hendes praktiserende læge til en helbredsundersøgelse. Praktiserende læge kan nok undersøge hende nærmere, evt. tage blodprøver og henvise til anden speciallæge hvis han finder det relevant.

Jeg håber, at dette brev vil bringe din mor - og familien - lidt videre i, hvad der lyder som en lidt fastkørt situation for jer alle.

Med venlig hilsen

Hans Mørch Jensen

Speciallæge i psykiatri.

Sidst opdateret: 19.09.2006