OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Jeg har haft en hjørnegraviditet, som medførte, at min livmoder bristede.

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har en meget sørgelig historie, som jeg nu er blevet parat til at skrive og stille spørgsmål om. Vi forsøgte at blive gravide i ca 1½ år, og pludselig var den der! Vi var så glade og jeg husker ikke, at jeg før har haft det så godt. Det lykkedes os, at holde det skjult for omgivelserne til midt i uge 12, hvorefter vi var ved at sprænge for at fortælle det, da vi jo nu var ovre "de kritiske 12 uger". Alle blev glade- min mand og jeg har været sammen i 8 år, så det var jo på tide. 3 dage efter alle er informeret om den gode nyhed, er jeg alene hjemme. Skal i aftenvagt og 2 dage efter skal vi til nakkefoldsscanningen.

Pludselig får jeg meget ondt i maven. Tænker at det nok er forbigående ligament smerter og ligger mig lidt. Smerterne tager til og da jeg forsøger at rejse mig, besvimer jeg. Da jeg kommer til mig selv, kravler jeg til telefonen og ringer til min læge. Sekretæren siger, at jeg kan komme derop på cykel ( 5 km). Jeg bliver klamtsvedende og besvimer igen og ringer 112, men besvimer igen inden jeg får snakket med nogen. Da jeg vågner for 3. gang, ringer jeg 112 igen, og manden jeg snakker sender en ambulance. De kommer rimeligt hurtigt og jeg bliver liggende på gulvet indtil. Da de kommer er mit blodtryk 60/30 og jeg føler næsten jeg er ved at takke af. Jeg bliver kørt med udrykning på sygehuset.

Der sker en masse og tre læger laver scanninger, og der bliver taget blodprøver. Jeg er vågen hele tiden og har meget ondt i maven. De mener der kan være gået hul på en cyste, da scanningen af fostret ser normal ud! Hører en komme ind på stuen og råbe, at min hæmoglobin er 2,1. Bliver kørt akut på operationsbordet. De fandt ud af, at det var en hjørnegraviditet, som havde gjort, at der var gået hul på livmoderen, og jeg havde 4 liter blod i maven. De var nødt til at skære fostret ud og snøre den ene æggeleder til, så den nu er ubrugelig.

Jeg har stadig min livmoder og den anden æggeleder. Jeg har et kæmpe ar, og har ligget på intensiv afdelingen i to døgn og stamafdeling en uge. Fik 10 portioner blod. Er kommet hjem og er sygemeldt i 2 måneder. Har stadig mange smerter, men det er blevet meget bedre. Det var en meget hård oplevelse for både mig og min familie, og selvom jeg er lettet over at være i live, har jeg det meget psykisk skidt over at have være ude for sådan et trauma, og er selvfølgelig også ked af, at vi har mistet barnet!

Lægen sagde, at der ikke skulle være noget i vejen for at ku blive gravid igen, men der var et par spørgsmål jeg ikke fik stillet på daværende tidspunkt, som du måske kan svare på: Hvad forårsager en hjørnegraviditet? Var det noget jeg gjorde forkert? Hvad er risikoen for, at det sker igen? Er der sammenhæng mellem hjørnegraviditet og komplikationer af nogen art ved senere graviditet? Hvornår kan vi prøve at blive gravide igen? Bliver det meget svært at blive gravid, når jeg kun har en æggeleder der duer? Er der større risiko for spontan abort, når livmoderen har været rumperet og der kun er en æggeleder? Hvis du har andre gode råd, må du endelig skrive dem. Tak for svarerne.

Med venlig hilsen den ulykkelige

Svar

Kære Ulykkelige

Ja, du har ret i, at det er en sørgelig og uhyggelig historie, du beretter. Du har været i shock i mere end én forstand. Og du har brug for at fortælle om det detaljeret, at sætte ord på alle detaljer. Jeg har selv som fødselslæge oplevet kvinder i lignende situationer, men to tilfælde er aldrig ens. Selv om det var i sidste øjeblik, du kom ind, reddede du lykkeligvis livet.

Jeg tror, du har brug for at få bearbejdet oplevelsen yderligere ved professionel hjælp gennem samtale. Tal med din læge om det eller med en læge på den gynækologiske afdeling, hvor du var indlagt. Du skal tale med en person med professionel psykologisk indsigt for at komme videre. Brug dine nærmeste til trøst og forståelse. Fint nok, at du er sygemeldt 2 måneder på grund af det fysiske traume. Lad os håbe, det er nok til også at komme helt ovenpå også med det psykiske. Forhåbentlig får du nu hjælp i en god sommer langt væk fra dagligdagen.

Du stiller også nogle konkrete spørgsmål, som jeg vil prøve at svare på. Først: hvad er hjørnegraviditet? Som bekendt sker befrugtningen af et æg i æggelederen. I løbet af få dage vandrer det befrugtede æg normalt ned gennem æggelederen til livmoderhulen, hvor det sætter sig fast i slimhinden og udvikler sig til det nye liv - foster og barn. I sjældne tilfælde når ægget imidlertid ikke så langt men sætter sig fast i æggelederen - og der udvikles en graviditet uden for livmoderen - eller (endnu sjældnere) i den del af æggelederen som passerer gennem livmodervæggen i det ene hjørne og ind til livmoderhulen. Så udvikler der sig en "hjørnegraviditet". I begyndelsen mærker du ikke noget til det, men efterhånden vokser fostret så meget at det presser og udspiler livmodervæggen. I værste fald sker der det, at livmodervæggen brister, så der kommer blødning ud i bughulen. Det samme kan ske ved graviditet uden for livmoderen. Begge situationer er livstruende, hvis der ikke gribes hurtigt ind.

Du har ikke gjort noget forkert, og du har ikke kunnet forebygge den situation, der opstod. Ved operationen er hjørnet af livmoderen, hvor graviditeten opstod, blevet fjernet og livmoderen er syet godt og forsvarligt sammen igen. Smerterne vil fortage sig. Om et par måneder kan du forsøge at blive gravid igen. Risikoen for at uheldet vil gentage sig er næsten lig 0. Næste gang bliver du gravid via den anden og formentlig helt normale æggeleder. Graviditeten vil udvikle sig normalt, men du må regne med, at du skal følges med kontroller allerede fra graviditetens start - om ikke andet så for at give dig den tryghed, du har brug for, så du ved, at alt går som det skal.

Der er ingen særlige forholdsregler. Ingen kan give dig tal for din risiko for spontan abort eller andre problemer i graviditeten. Og selv om man kunne, kan du ikke rigtigt bruge det til noget. For som jeg skrev i indledningen, så forløber to graviditeter aldrig ens. Men du skal tro på, at det går godt næste gang. Men tal eventuelt med din læge om en henvisning til en praktiserende gynækolog - måske allerede nu. Sammen med din læge og gynækologen kan du lægge en plan for forløbet og eventuelle undersøgelser, så du får ro i sindet.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i kvindesygdomme

Sidst opdateret: 21.06.2007