OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Kære Netdoktor
Da jeg dyrker en hel del motion, indtager jeg derfor også meget væske i form af rent vand, som jeg har tilsat druesukker. Nu har en i motionscentret fortalt mig, at det på lang sigt kan have en negativ efekt. Er dette korrekt og bør jeg stoppe?
Med venlig hilsen Flemming
Kære Flemming
Nu ved jeg jo ikke hvor meget druesukker, du indtager, og hvor hårdt du træner. Men, har du brug for druesukkeret? Der er en tendens til, at folk bruger mere sportsdrik/druesukker end de egentlig har behov for.
Selvfølgelig skal man have en vis mængde kulhydrater i kroppen som brændstof, men der er ingen grund til at træne med et specielt højt sukkerniveau. Hvis man af en eller anden grund vil gøre det, er det nødvendigt at holde niveauet ved lige under hele træningen for ikke at "dykke" i sukkerniveau i forhold til det insulinniveau man har. Anden negativ effekt kan jeg ikke komme i tanke om.
Med venlig hilsen
Hans Gad Johannsen
Speciallæge i ortopædkirurgi og idræt
Sidst opdateret: 04.08.2007