OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Hvordan klarer man sig uden en milt?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min søn på 23 år har slået sin milt i stykker ved en arbejdsulykke som bygningssnedker. Han havde en svær indre blødning og mistede 3 liter blod inden milten blev fjernet. Får han nogen mén af ikke at have sin milt? Kan han gøre noget selv? Ved du hvilken méngrad en milt takseres til hos forsikringsselskaberne?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Selv om det ofte er en dramatisk ulykke at komme til skade med milten, fordi det altid bløder så meget, så er det heldigvis et af de organer, der alligevel kan undværes bagefter. Vor viden om miltens funktion er meget begrænset, men man antager, at den virker som et slags filter for blodet. De røde blodlegemer har kun en vis levetid, og bliver til slut destrueret i milten, som dog på den anden side også er med til at danne nye røde blodlegemer. Ligeledes bekæmper milten forskellige bakterier. Milten kan blive forstørret ved sygdom f.eks malaria, mononucleose (kyssesyge) og i tilslutning til alvorlige lidelser i blodet (leukæmi).

Milten har en tynd kapsel, som nemt kan briste ved ulykker, men også spontant i forbindelse med en af de nævnte sygdomme. Nogle gange kan det lykkes at reparere milten under operationen, eller implantere noget af det friske miltvæv i bughulen, så der derved bevares nogen funktion i fremtiden. Oftest vil man dog ende op med at måtte fjerne den, for at få kontrol over blødningen, der jo kan være livstruende.

Når man er kommet sig nogle uger efter operationen, er der ingen særlige restriktioner, idet man kan spise og drikke almindeligt og iøvrigt leve, som man plejer. Dog skal man have en såkaldt pneumokok-vaccination, idet man uden milt skal beskyttes særligt mod disse bakterier, der bl.a.kan forårsage en alvorlig lungebetændelse. Den såkaldte mengrad for tab af milten er 5%.

Med venlig hilsen

Dennis Raahave

Speciallæge i mave- og tarmsygdomme

Sidst opdateret: 24.08.2007