OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Kære Netdoktor
Vi er i tvivl om, hvordan vi skal håndtere vores 5-åriges datters gnubberi/onani. Hun sidder tit overskrævs på f.eks. armlæn på sofa, gnubber op af et sofabordhjørne eller hvad hun nu kan finde. Hun gør det rigtigt meget, mens hun er i børnehave og vi har snakket med pædagoerne om det - men de ved heller ikke helt, hvordan de skal håndtere det.
Det fylder tilsyneladende meget i hendes hverdag, og vi ved ikke helt hvordan vi skal forholde os. Vi mener umiddelbart ikke, det er hensigtsmæssigt hverken at skælde ud eller irettesætte. Forsøg på at få hendes opmærksomhed over på noget andet har ikke rigtigt nogen effekt. Hvis hun sidder og "gnubber" på sofaarmlænet, og vi f.eks. siger til hende "sæt dig lige ordentligt ned i sofaen", kan hun finde på at svare "bare gå!" og så "gnubbe" videre. Hvordan skal vi forholde os?
Med venlig hilsen de bekymrede forældre
Kære bekymrede forældre
De fleste børn især piger masturberer dvs. gnubber sig selv på kønsdelene o.lign i 2-4 års alderen, men det kan vare lidt længere. Det er normalt et led i deres seksuelle udvikling. Det kan derfor være en helt naturlig del af barnets udvikling.
Hvis det fortsætter, bør man være opmærksom på evt. andre årsager til barnets vaner. Det kan være psykosocialt betinget, kedsomhed eller endog et udtryk for seksuelt misbrug. Man bør derfor få barnet undersøgt nærmere hos egen læge eller evt. på en børneafdeling for at vurdere, om der skulle være andre forklaringer. Hun kan også have set nogle voksne eller større børn "lege på den måde", og derfor gerne vil det samme. Men alt det kan en undersøgelse afklare.
Når ens barn masturberer er det vigtigt ikke at skælde ud eller bebrejde barnet, men gradvis tale med barnet om hvorfor det gør det, hvad det betyder for andre, når de ser barnet gøre det og måske lave en aftale med hende om, hvor hun kan gøre det osv.
Med venlig hilsen
Birgit Peitersen
Speciallæge i pædiatri
Sidst opdateret: 07.11.2007