OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Hvad sker der, når man får lungebetændelse?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Hvad er det egentligt, der sker med lungerne, når man får pneumoni/lungebetændelse? Hvorfor rammes kvinder oftere af pneumoni end mænd?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Lungebetændelse er en infektionssygsdom, som rammer lungerne. En overhyppighed hos kvinder lader sig ikke forklare. Hyppigheden af sygdommen stiger med alderen, og hvis man lider af kroniske sygdomme. Infektionen kan sidde som en ”samlet” infektion i en af lungelapperne, en såkaldt lobær pneumoni eller mere diffust i luftvejene, en såkaldt bronkopneumoni. I begge tilfælde er den lokale reaktion i lungerne en betændelsesreaktion i slimhinderne med pus-dannelse. Dette er årsagen til at man hoster gult sekret op fra luftvejene.

Symptomerne er feber, ofte over 39 grader, hoste, åndedrætsbesvær og nedsat almentilstand. Hosten er en refleks fra luftvejene, som tjener til at fjerne slim. Af samme årsag har hostestillende midler en nærmest ikke-eksisterende effekt ved infektionsbetinget hoste. Til gengæld kan mange have gavn af slimløsende medicin om end et rigeligt væskeindtag ofte sikrer samme resultat. Åndedrætsbesværet skyldes, at lungekapaciteten principielt er nedsat pga. områder i lungen fungerer dårligere end vanligt.

Lungebetændelse skyldes i de fleste tilfælde bakterien Streptococcus Pneumonia (Pneumokokker), men i noget omfang også Hæmophilus Influenza. Sidstnævnte indgår i vaccinationsprogrammet for børn og spiller af den grund en mindre rolle. Når lungebetændelse i hovedparten af tilfældene skyldes en bestemt bakterie, danner det også grundlag for, at man kan vaccinere imod sygdommen. Det har i en lang periode været tilbudt ældre ”lungesvage” personer, men da den også er kendt som årsag til meningitis hos spædbørn tilbydes den nu også i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen dækker i godt 10 år. I Danmark er Pneumokokker følsomme for penicillin, hvorfor det sjældent er nødvendigt at behandle med andre typer af antibiotika.

Atypisk lungebetændelse: Der er andre typer af bakterier, der kan skabe lungebetændelser. Infektionen er ofte anderledes forløbende end ved den klassiske. Ofte adskiller den sig ved en lidt lavere temperatur (ofte omkring 38,5 grader) og et mere langsomt forløb. De hyppigste bakterier er Mycoplasma Pneumoniae, Legionella Pneumophilia (legionærsyge), eller Chlamydia Pneumoniae. Sygdommen forveksles ofte med fænomenet ”kold lungebetændelse”, og dette skyldes nok den lavere temperatur. Men personer som ellers er raske, vil altid få feber ved disse infektioner. Den atypiske lungebetændelse kan have et mere alvorligt forløb, særligt ved Legionella-infektioner som selv hos yngre raske personer kan forløbe med dødeligt udgang.

Kold lungebetændelse: Dette er et populært, men i princippet ikke-eksisterende fænomen. Tilstanden er formentlig et kælenavn for den atypiske lungebetændelse, som man selvfølgelig skal have udredt, evt. med røntgenbilleder. Med mindre der er specielle forhold, der forhindrer feber hos en patient (medicinsk behandling eller anden sygdom), vil man altid få feber ved lungebetændelse. Hvis ikke der er feber, bør man overveje, om der er en anden forklaring på symptomerne, f.eks. virus-infektion hvortil der ingen behandling findes. Sagt lidt drillende; En kold lungebetændelse er oftest en ufarlig tilstand, som først kræver behandling, når den bliver varm.

Med venlig hilsen

Morten Svenning

Speciallæge i almen medicin

Sidst opdateret: 10.01.2008