OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Hvordan takler jeg min kærestes ekskæreste?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg håber der er hjælp eller råd og hente hos jer. Min kæreste har en søn på 2 år som han har hver anden weekend og til forskellige højtider. Han er ifølge os en glad frisk og sund lille dreng. Han er nogle gange forkølet, også af den årsag at han har astma.

Vi er meget kede af situationen med hans eks-kæreste, som også er mor til deres barn. Hun er selv ofte sygemeldt på grund af sygdom eller smerter, som hun beklager sig over, trods lægerne siger, at hun intet fejler. Vi er dog kede af, at hun meget ofte beskriver deres søn som enormt syg og til tider 'farligt syg' og tager til lægevagten ofte, nogle gange flere gange om ugen. Hun bliver sendt hjem igen efter en lægelig vurdering om, at han intet fejler eller bare er forkølet. At hun er en urolig mor er selvfølgelig helt fint, men hun gør ofte min kæreste og mig urolige, når hun beskriver hans tilstand.

Efterfølgende viser det sig til at forholde sig komplet anderledes end beskrevet. Hun indrager meget sin egen og hans familie i hans sygdom. Det er selvfølgelig positivt, men det viser sig så, at han intet fejler gang på gang. Vi får meget medicin og andet med til ham som skal gives morgen, middag og aften. Vi har kun interesse i, at han er velfungerende, men hvordan forholder vi os med hans mor? Vi bliver tit anklaget for ikke at passe godt nok på ham. For eksempel når vi sender ham hjem igen fra weekend herfra, viser det sig ifølge hende at han har kradset sig til blods og har mange sår på kroppen. Men da han blev kørt herfra 40 minutter tidligere har der ikke været så meget som en knop på hans krop. Og han har desuden siddet med frakke på i bilen.

Det er hårdt for os, da vi passer meget på ham, og altid at skulle tænke " Passer det? Eller er det opspind?". Vi har spurgt om et billede for at se, hvor slemt det er, men vi modtager aldrig noget og får forskellige undskyldninger. Lige for tiden skal han smøres flere gange med fed creme, have natur dråber, astma spray 2 slags 3 gange dagligt, vitamin tilskud. Det er også helt fint men vi har aldrig prøvet at han ikke får noget. Det sidste nye er at han skal smøres om munden med noget creme fordi hun mener at han nok er alergisk over for farvestoffer fordi han bliver rød om munden nogle gange. Dette har vi heller ikke observeret. Kun som alle vi andre når man drikker koldt eller lignende. Vi vil så gerne spørge: 1. Kan min kæreste som er hans far, godt ringe til sin søns læge og høre om han er så syg som der bliver sagt? 2. Hvordan takler man han søns mor? Da det tyder på at hun er meget opmærksomheds krævende, også før hun fik barn. 3. Kan deres barn vokse op med samme tro at han altid er syg og noget er galt med hans helbred? Vi kan ikke tale med moderen om mistanke til evt. hypokondri, da hun hurtigt bliver vred og oftest resulterer deres konflikter i at min kæreste ikke får sin søn og se pga. sygdom.Vi er meget kede af situationen og er begyndt og holde skema over hvad hun siger deres søn fejler. Listen er for ca. 1 1/2 måned og er meget lang. Men vi har aldrig set symptomer på de sygdomme han må have fejlet. Kun hoste en gang imellem og næsen løber nu og da.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Tak for dit brev med oplysninger om jeres vanskelige samarbejde med din kærestes X omkring deres fælles 2-årige søn, som I ser hveranden week-end og i ferier. Det er meget fint, at I er så omhyggelige med at passe godt på ham, og følger de råd, som drengens mor giver om hans pasning. Det er en svær opgave I har i betragtning af, at det forekommer mig, at moren er overpylret om drengen og forsøger at kontrollere situationen ved at give jer de mange anvisninger på, hvilken behandling drengen skal have.

Til spørgsmål 1: Det kunne tænkes, at drengens mor og din kæreste stadig har nogle uafklarede ting vedrørende ophør af deres forhold og at hun måske derfor er jaloux på dig og din kæreste. Hendes måde at håndtere dette problem på er derfor at bruge den 2-årige dreng som en anledning til at kontrollere noget i jeres forhold - sikkert ikke noget hun selv er bevidst om. Det ville derfor være fint, hvis din kæreste kunne tage en snak med sin X om, hvordan de bedst muligt kan samarbejde med deres fælles lille dreng. Det ville betyde meget, hvis din kæreste kunne høre på de bekymringer, hans X har i forbindelse med drengens helbred og eventuelt sammen med hende få en samtale med lægen om drengens helbredstilstand.

Spørgsmål 2: Hvis ikke hun vil være med til en sådan snak, er der ikke noget i vejen for, at din kæreste selv taler med lægen for at blive orienteret om drengens helbredstilstand - som far har han selvfølgelig ret til at kontakte drengens læge - men det bedste ville være, om de sammen kunne tale med lægen, således at de i fællesskab kunne planlægge den bedst mulige behandling af drengen.

Spørgsmål 3: Ja, I har ret i denne bekymring. Drengen vil gennem moren få en masse signaler om, at han er syg, og det vil påvirke hans selvopfattelse. Han er endnu så lille, at man stadig kan forebygge, at dette sker, men det er vigtigt at have opmærksom på det. Det bedste ville være, at drengens forældre fik en samtale med en psykolog (evt.børnepsykolog), der kunne høre på bekymringerne og vejlede i, hvorledes de bedst muligt kan arbejde sammen om at hjælpe drengen til en sund udvikling.

Med venlig hilsen

Birgitte Winkel

Samlivsterapeut

Sidst opdateret: 07.04.2008