Hvordan skal vi forholde os til, at vores læge har konstateret HPV virus hos os begge?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min mand og jeg er usikre på, hvordan vi skal forholde os til, at vores læge har konstateret HPV virus hos os begge. Min mand er 36 år og jeg er 35 år, og vi har været sammen i over 9 år, hvor vi vel at mærke ikke har været sammen med andre end hinanden. Så vi går ud fra, det er 'kroniske' infektioner ved os begge. Vores læge fortalte, at HPV ikke kun er i livmoderen, men kan smitte overalt, så vi fik podet for det overalt, og svaret er nu, at: Min mand har type 56 og 66 i penis, mens jeg selv har type 31 i både skede og anus samt type 68 i anus, og derudover har jeg type 16 i halsen. Det forekommer os at være ret mange varianter over hele kroppen, og vi er bekymrede for, hvad det betyder, så vi har mange ubesvarede spørgsmål:

Hvordan kan det være, at vi har forskellige typer vira? Kan de mutere, eller er den ene af os resistent mod nogle typer virus og den anden mod andre? Hvor farligt er det her for os? Eftersom vi har mange varianter mange steder, og de formentlig allesammen er kroniske, bliver vi bekymrede for, om det også betyder meget stor risiko for at få kræft et eller flere af de inficerede steder.

Findes der en statistik, der viser risikoen for at udvikle cancer ved HPV-forekomster på ovenstående steder? Hvad kan vi gøre for at forebygge at blive syge af det her? Jeg har aftalt at gå til kontrol hvert halve år hos min læge, hvor jeg skal podes for HPV alle steder, mens min mand skal gå én gang om året. Er dette tilstrækkeligt? Vi har to børn - der begge er født ved kejsersnit. Så vidt vi kan læse os frem til, så er de uden for risiko, når de er født ved kejsersnit. Er det korrekt? Vi håber meget på at få svar på vores spørgsmål, da det virkelig er noget, vi tænker meget over og er bekymrede for.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

I har begge to fået konstateret HPV-virus. Der er foretaget typebestemmelse på virus og - efter beskrivelsen - forskellige virustyper forskellige steder - og forskellige hos din mand og hos dig. Der er ikke noget at sige til, at I er blevet forvirrede. Men der findes hundrede forskellige virustyper, og HPV-infektion er en af de hyppigst forekommende seksuelt overførte infektioner. Mellem 50 og 80 procent af seksuelt aktive mennesker vil på et eller andet tidspunkt i livet pådrage sig en HPV-infektion. I 99 procent af tilfældene ses eller føles den ikke. Den sidste procent - 1 af 100 - oplever synlige tegn på HPV - i form af kondylomer, som er små blomkålslignende vorter på hud eller slimhinder - især på og omkring kønsorganerne.

Hvilken type, det drejer sig om, har alene betydning i forhold til det faktum, at visse - specielt type 16 og 18 - især findes i slimhinden på livmodermunden, og dér kan disponere for udvikling af celleforandringer. Celleforandringer på livmodermunden konstateres ved den celleprøve, som tilbydes kvinder hvert 3.år. I værste fald kan celleforandringer udvikle sig til livmoderhalskræft. Derfor er undersøgelse med celleprøve så betydningsfuld. Kondylomer skyldes andre virustyper. Kondylomer disponerer ikke for celleforandringer. Hos unge forsvinder virus ofte af sig selv efter kortere eller længere tid. Men hos kvinder fra 35 års-alderen er infektionen oftere af kronisk karakter. Ingen kan fortælle jer, hvor jeres HPV er kommet fra. Og I kan blive undersøgt gang på gang fremover, uden at billedet ændrer sig. Og I har ikke rigtig noget at bruge det til - ud over at holde en fortsat bekymring ved lige hos jer begge to. I fortæller ikke noget om, hvorfor I overhovedet er blevet undersøgt - om det er et tilfældigt fund - eller hvad? Men under alle omstændigheder må I se i øjnene, at I risikerer samme svar næste gang. Spørg din læge næste gang, du skal til undersøgelse, om formålet med undersøgelsen. Og husk så at få taget celleprøve hvert 3.år. Dine børn har ikke fået overført virus ved kejsersnit. Men når de bliver store og seksuelt aktive, ja, så er risikoen der - som for alle andre.

Jeg mener ikke, der er grund til fortsat HPV-test, men du skal selvfølgelig – som anført - følge anbefalingerne om undersøgelse og celleprøve efter invitation fra din region.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i kvindesygdomme

Sidst opdateret: 10.02.2011