Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Er det loppebid?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

I marts månede var jeg i Etiopien, der fik jeg nogle stik/bid som jeg først mente var myggestik. Men da jeg fik 17 stk rundt om det ene knæ tænkte jeg det var lopper. Min søster der sov i samme seng som mig blev derimod ikke angrebet før hen imod slutningen af ugen vi var der. Min søn havde tre fire bid da jeg hentede ham på børnehjemmet, men har ikke haft nogen siden.

Den sidste dag før hjemrejsen tog vi alle tre en loppe/fnat/luse kur. Siden hjemkomsten har min søster og jeg, samt en veninde vi besøgte ganske kort på vejen hjem fået 3 bid en gang ca. hver anden uge. Altid på benene (bortset fra denne gang hvor jeg også har to på maven). Det er det samme mønster, ca. tre bid, ca hver anden uge, det klør i 2-3 dage (især om natten) og så er det væk - indtil næste gang. Biddene ligner som sagt mygge eller loppe bid, bortset fra mine som ændrede karakter efter fnat/loppe kuren og nu for det meste er røde plamager. De er lidt hævede, og det virker som der er væskesamling, fordi hvis jeg trykker på dem bliver de kortvarigt hvide. Min søster har været hos læge der ikke fandt tegn på fnat. Det er nogle underlige "lopper" der kun bider tre gange hver anden uge, og kun på os tre piger!

Med venlig hilsen en Spørger

Svar

Kære Spørger

Vedblivende insektstik efter fra både før og efter hjemkomst fra Etiopien og efter at have benyttet loppe/fnat og lussekur, der ikke har hjulpet alle tre personer kræver gentaget behandling. Skulle det ikke bedres ved støtte af egen læge eller hudlæge, bør der søges hjælp hos infektions-mediciner. "Såkaldte underlige lopper", der kun bider tre gange hver anden uge og på alle tre piger, kunne tale på fornyede vækst af æg.

Venlig hilsen

Hugh Zachariae

Speciallæge i hudsygdomme

Sidst opdateret: 30.11.-0001




Annonce