Hvordan kommer jeg af med mit barns børneorm?

Spørgsmål

Kære netdoktor

Vi er en børnefamilie, der er hårdt angrebet af børneorm. Jeg er blevet overrasket over hvor udbredt det er, og at mange børn og voksne kan være smittet uden at vide det.

Jeg har hørt om et barn man troede havde alverdens former for fødevareallergi, men efter flere år hjalp en ormekur. Min egen datter havde ofte ondt i maven om morgenen. Vi troede det var mælk, men i bagklogskabens klare lys, er vi sikre på at det var pga ormene. Da vi opdagede levende orm ved vores datter på 5 år, gav vi huset den store tur, vaskede en lille del af legetøjet og satte resten i karantæne i 3 uger sammen med sækkestolen, som børnene ligger i, når de ser morgenfjernsyn. De første uger skiftede vi sengetøj hver dag, nu gør vi det en gang pr. uge. Vi holder rent og er meget obs. på håndhygiejne. Vi bruger klude i stedet for håndklæder når vi har vasket hænder, ligesom vi kun bruger badehåndklæder en gang. Måske spildt arbejde, for min datter har stadig orm, 2½ måned efter vi startede kuren. Hendes små brødre på et halvt år er blevet smittet, måske før vi havde opdaget ormene, og kan ikke få en kur da de er for små.

Jeg har oplevet mange forskellige opfattelser hos forældre, læger og apotekere til hvordan børneorm smitter, og hvordan man undgår videre smitte. Kan håndsprit slå ormeæggene ihjel? Kan man smittes ved at indånde støv med æg fra f.eks. sengetøj og legetøj? Eller er det kun gennem det man putter i munden? Er der noget, der tyder på, at ormene kan blive resistente overfor medicinen? Og hvad er der så af muligheder? Har man nogensinde valgt at sætte en hel børneinstitution på ormekur?

Hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Alle dyr og dermed også mennesker har ofte såkaldte rundorme som parasitter i tarmen. Nogle af disse rundorme forretter målelig skade (f.eks. hageormene suger blod og giver blodmangel). Andre, som f. eks. spoleorm og piskeorm, og specielt hvis et barn har mange af disse parasitter, kan påvirke barnets vækst og formentlig også barnets såkaldte kognitive evner (indlæring etc).

Af samme grund har WHO startet et kontrolprogram, der skal tage sig af disse såkaldte jord-formidlede indvoldsparasitter (soil transmitted helminths), og en vigtig del af dette program er regelmæssige behandlinger med simple ormemidler hvert halve år i de områder i verden, hvor tarm- rundorme er hyppige. Hvor saniteten og hygiejnen er dårlig i mange u-lande er det op mod 80% af de små børn som har spoleorm, som er ca. 30 cm lang og ofte har børnene rigtig mange af disse spoleorm på én gang. Man regner med at ca. en tredjedel af verdens skolebørn har problemer med rundorme (ca. 400 millioner), så problemet globalt er stort.

I den sammenhæng er børneorm et meget beskedent problem. Dels gør børneorm formenlig ingen nævneværdig skade i tyktarmen, hvor de holder til. Dels er mængden af orm hos det enkelte barn ikke stor. Børneormen er trådfin og måler ca. 1 cm. Problemet med børneorm er at hunormen om natten kravler ud af endetarmsåbningen og lægger sine æg på huden lige uden for. Æggene giver kløe, barnet eller den voksne klør sig bemeldte sted og får æggene ind under neglene. Genialt set fra ormens side, idet æggene således bliver effektivt spredt indenfor en familie.

Den direkte videregivelse af æg fra neglene til fødemidler som indtages af andre, trods håndvask og skift af sengetøj etc. er formentlig grunden til at det kan være meget, meget vanskeligt at udrykke børneorm i en familie, når man først har fået dem indenfor, hvilket spørgsmålet også illustrerer meget præcist.

Desværre er der ikke meget andet at gøre end at behandle alle i familien. Vermox 100 mg (= 1 tablet) hver 14 dag i 3 måneder burde være en god og billig strategi, sammen med meget grundig, "mekanisk" neglerensning (vand og neglebørste). Vermox er ugiftigt. Resistens hos ormen mod Vermox er næppe det store problem.

Men praktisk er det som sagt svært at udrydde børneorm i en småbarns familie, og spørgsmålet om man skulle behandle hele børneinstitutioner af gangen er meget relevant, idet man må gå ud fra, at der kan være mange andre end ens eget barn i børneinstitutionen, der kan have børneorm og derfor smitter hinanden.

Venlig hilsen

Sören Thybo, speciallæge i infektions- og tropemedicin

Sidst opdateret: 20.11.2028