Hvordan kan jeg blive undersøgt for amøber?

Spørgsmål

Kære Netdoktor,

Jeg har igennem cirka 1 år oplevet mavesmerter i forbindelse med indtag af fødevarer, men jeg har troet, at det var madens indhold (for eksempel chilli), der forvoldte smerten.

Mavesmerterne tog til, og jeg søgte endelig læge. Via afføringsprøver viste amøben sig. Jeg blev sat i Metronidazol 500mg x 3 i 10 dage, men jeg havde fortsat symptomer.

Min læge indvilligede i endnu en afføringsprøve, og denne har også vist sig at være positiv. Min egen læge gav mig derfor yderligere en kur på 750 mg x 3 dagligt i 10 dage.

For at udelukke bakterien Heliobacter har jeg fået foretaget en pusteprøve samt blodprøver , som ikke viste noget abnormt. Jeg har fået taget infektionstal, som var fine.

Jeg føler mig dog meget træt og uoplagt på trods af, at jeg motionerer tre gange om ugen, spiser sundt og får 7-8 timers søvn hver nat. Jeg drikker sjældent alkohol , og jeg ryger ikke.

Jeg har de seneste fire dage pletblødt (en uge før menstruation ), hvilket er helt nyt for mig. Jeg har læst her på siden, at amøben kan søge til andre organer. Derfor lyder mit spørgsmål: Hvorledes stilles diagnosen? Kan amøben ses i blodprøver, eller skal man scannes, før man kan se, om den har perforeret tarmen?

På forhånd mange tak.

Hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger,

Der findes nogle enkelte amøber, som kan give problemer for mennesker. Der findes også en lang række amøber, som derimod ikke forårsager nogen symptomer eller sygdom, og som er en del af menneskets tarmflora ( for eksempel Entamoeba coli, Endolimax nana etc).

Den amøbe, som globalt giver de flest problemer, er den såkaldte Entamoeba histolyticus , som ikke er almindelig i Danmark, men som ikke helt sjældent kan erhverves/importeres som fødemiddelforurening fra områder, hvor hygiejnen er dårlig og klimaet varmt, som mange steder i troperne. Nogle menensker har denne amøbe i tarmen uden symptomer, andre kan have dysenteri (blodig diaré). En sjælden gang kan amøben sætte sig i leveren og forårsage bylder dér med høj feber og ømhed over leveren.

Diagnosen er lidt vanskeliggjort af den omstændighed, at der findes en anden, helt uskyldig og ikke sygdomsfremkallende amøbe, som ved mikroskopi af afføring ikke kan skelnes fra den omtalte histolyticus amøbe. Kun ved en særlig molekylær-biologiske analysemetode (PCR), kan de to amøber skelnes, og det er ikke alle laboratorier, som bruger PCR metoden.

Der er de senere år kommet en del fokus på en anden amøbe, Dientamoeba fragilis, som ikke er helt sjælden i en dansk befolkning. Det er dog noget forvirrende, at en stor del af de personer, som har denne amøbe, ikke har nogen symptomer overhovedet. Det er heller ikke altid, at personer - med fragilis-amøben samt ondt i maven , oppustedhed og diaré - får det bedre af behandlingen, skønt behandlingen hos nogle dog synes at bedre symptomerne. Hvad dette beror på, ved man ikke.

Påvisningen af denne amøbe kræver enten en særlig "farveteknik", hvis man stiller diagnosen ved mikroskopi af en afføringsprøve, eller man kan med større held påvise amøben ved den omtalte PCR metode.

Mange mennesker, måske cirka 10% af befolkningen, har de symptomer, som betegnes som " irritabel tyktarm ", hvor man ikke påviser nogen amøber eller andre specielle mikro-organismer i afføringen, men hvor de pågældende lider af oppustethed, mavesmerter og vekslende afføring. Hvad lidelsen skyldes, er uvist, men omvendt er det heller ikke en tilstand, der truer ens helbred på længere sigt.

I forbindelse med undersøgelser af personer med "irritabel tyktarm" kan man finde den nævnte amøbe, Dientamoeba fragilis, selvom det ikke nødvendigvis er denne, som er skyld i tarmproblemerne. Alligevel ender det ofte med, at man gentagne gange forgæves foretager kure mod amøben. Denne amøbe laver aldrig hul i tarmen og påvirker ikke andre organer uden for tarmen.

Behandlingen af Entamoeba histolyticus er som oftest Metronidazol. Til Dientamoeba fragilis kan Metronidazol bruges, men måske er stoffet Humatin (Paromomycin) kapsler en smulle mere effektivt.

Med venlig hilsen

Søren Thybo,

Speciallæge i infektions- og tropemedicin