Æggestokkræft

Hvad er æggestokkræft?

Kvinden har to æggestokke og æggeledere fastknyttet til livmoderen.

Vores opfattelse af 'kræft i æggestokkene' har ændret sig gennem de seneste cirka 10 år. Kræft i æggestokkene er ondartede forandringer, der oftest på det tidspunkt, hvor sygdommen konstateres, er spredt i hele bughulen. Ny forskning har nemlig vist, at i næsten tre ud af fire tilfælde er forandringerne opstået i æggelederne. Da kræften opstår her, har den mulighed for meget hurtigt at sprede sig i bughulen, og derfor findes sygdommen relativ udbredt i bughulen, selv om den enkelte kvinde oftest kun har haft symptomer i kort tid (få uger).

Se også Netdoktors nye magasin om æggestokkkræft

I langt færre tilfælde opstår kræften i selve æggestokken. I disse tilfælde vil sygdommen opføre sig anderledes, med dannelse af en knude i æggestokken og eventuel senere i forløbet sprede sig i bughulen. Kvinden vil i disse tilfælde oftere have et længere forløb med symptomer fra bughulen. Disse tilfælde har oftest en bedre prognose.

Behandlingen af begge former følger samme retningslinjer. I de følgende afsnit er kun anvendt betegnelsen 'æggestokkræft'.

Hvert år konstateres cirka 450 nye tilfælde af kræft i æggestokkene i Danmark. Æggestokkræft er sjældent før 40-årsalderen. Hyppigheden er højest i aldersgruppen 60-65 år.

Besøg hjemmesiden for patientforeningen Kræft i Underlivet (KIU)

Hvorfor får man æggestokkræft?

Der findes ikke en enkelt årsag til kræft i æggestokkene. Kvinder, der har anvendt p-piller i mindst fem år, har en nedsat risiko for at udvikle sygdommen. Kvinder, der ikke har født børn, har en øget risiko for sygdommen. Da p-piller og graviditeter/fødsler nedsætter antallet af ægløsninger hos den enkelte kvinde, kan der muligvis være en sammenhæng mellem færre ægløsninger og mindre risiko for kræft i æggestokkene.

Er æggestokkræft arveligt?

Hos formentlig cirka 10-15 procent af tilfældene skyldes kræft i æggestokkene arvelighed. I disse tilfælde vil man ofte også se en ophobning af tilfælde af brystkræft i familien. Specielt to gén-mutationer er velundersøgt og deres betydning dokumenteret. Det drejer sig om Bryst Cancer Antigen mutationerne BRCA 1 og BRCA 2.BRCA 1 og 2 kan nedarves i familierne på såvel mandlig som kvindelig side. Familiens stamtræ vil ofte rejse mistanken om arvelighedens betydning i familien. Når mistanken er rejst, henvises kvinden/familien til Klinisk Genetisk Afdeling. Her foretages en grundig gennemgang af risikoen for tilstedeværelse af arvelig kræft, og det vurderes om gén-test (blodprøve) er en mulighed. Kvinden orienteres om mulighederne for forebyggende fjernelse af æggestokke og æggeledere, når kvinden har gennemgået sine planlagte graviditeter og fødsler. Kvinden vil blive henvist til gynækologisk afdeling til nærmere orientering om disse muligheder og planlægning af eventuelt tidspunkt for forebyggende operation. Ofte vil man udføre indgrebene i 40-45 års alderen. Kvinden vil oftest ligeledes tilbydes årlige mammografiundersøgelser i forhold til brystkræft-risikoen.

I dag undersøges det fjernede væv hos alle kvinder med kræft i æggestokkene for mulig arvelighed. Er der tegn på dette, suppleres med gén-test (blodprøve) og rådgivning af familien via Klinisk Genetisk Afdeling.

Hvad er symptomerne på æggestokkræft?

Symptomerne på kræft i æggestokkene kan være svære at opdage, da de ikke er så karakteristiske. Det kan desværre betyde, at sygdommen er ret udbredt, når kvinden opsøger læge og diagnosen bliver stillet.

Selv hvis man opdager de ukarakteristiske symptomer kort tid efter, at de er opstået, kan sygdommen på det tidspunkt alligevel være udbredt. Det skyldes, at den måde sygdommen udvikler sig på, ikke har gjort det muligt for hverken patienten at opsøge læge tidligere, eller for lægen at stille diagnosen på et tidligere tidspunkt.

De symptomer, der skal lede til mistanke om sygdommen, er nytilkommet ubehagsfornemmelse i maven, fornemmelse af udspilethed – bukserne strammer! – nedsat appetit og hurtigere mæthed, eventuel kvalme. Ændringer i afførings- og vandladningsmønster kan også forekomme. Oplever man symptomer af denne karakter, bør man under alle omstændigheder udredes. I denne forbindelse bør der foretages underlivsundersøgelse.Finder man ved undersøgelsen en udfyldning svarende til æggestokkene eller i øvrigt tegn til sygdommen, skal kvinden henvises til Gynækologisk Afdeling, og samtidig tages blodprøve (CA 125 – se 'Hvordan stilles diagnosen'). Kvinden henvises i 'pakkeforløb for æggestokkræft' og vil blive indkaldt i løbet af ganske få dage til en nærmere udredning.

Hvordan stilles diagnosen æggestokkræft?

Når kvinden henvises i kræftpakkeforløb for æggestokkræft, vil den umiddelbare udredning bestå af: Gynækologisk Undersøgelse, ultralydscanning gennem skeden og gennem bugvæggen. På baggrund af kvindens alder, fundene ved ultralydundersøgelse og blodprøven CA 125 beregnes en risikovurdering for tilstedeværelse af kræft. Blodprøven CA 125 er en tumor-markør, der vil være forhøjet i ca. 70% af tilfældene af kræft i æggestokkene. Den er dog ikke entydigt kun forhøjet ved denne sygdom. Den kan også være forhøjet ved helt godartede lidelser.

Man ved, at ved at sammenholde kvindens alder, ultralydfundene og CA 125, kan man med ret stor sandsynlighed forudsige risikoen for kræft. Er der fortsat mistanke om kræft i æggestokkene, foretages yderligere udredning i form af PET-CT-scanning.

PET-CT-scanning kan dels styrke diagnosen 'kræft' og dels ret sikkert vurdere udbredelsen af forandringerne (eventuel spredning). På denne baggrund vurderes det, om den videre behandling skal være åben operation, med forventet fjernelse af al kræftvæv, eller kikkertoperation (laparoskopi) med vævsprøver til bekræftelse af diagnosen.Den endelige diagnose 'æggestokkræft', kan kun stilles ved undersøgelse af fjernet kræftvæv.

Hvordan behandles æggestokkræft?

Behandlingen af kræft i æggestokkene vil i næsten alle tilfælde være operation (kirurgi) og kemoterapi.Formålet med operation er dels at sikre den korrekte diagnose, sikkert vurdere udbredelsen af sygdommen og fjerne kræftvæv. Formålet med kemoterapi er at fjerne eventuelt efterladt kræftvæv og at mindske risikoen for tilbagefald eller forlænge tidsrummet til muligt tilbagefald.Med henblik på at vurdere sygdommens udbredning vil man foretage fjernelse af begge æggestokke og æggeledere, livmoderen, det såkaldte fedtforklæde (hænger ned fra den midterste del af tyktarmen), i visse tilfælde fjernes også blindtarmen og man vil tage vævsprøver fra bughinden. Finder man kun tegn til kræftforandringer i æggestokkene, vil man også fjerne lymfeknuder i underlivet og langs hovedpulsåren for at undersøge for mulig spredning hertil.

Ved udbredt sygdom i bughulen vil man stile mod fjernelse af al kræftvæv i bughulen, uanset hvor kræftforandringerne er lokaliseret.

Hvis udredningen (PET-CT) har givet forventning om, at al kræftvæv kan fjernes ved operation, er den videre behandling åben operation. Efterfølgende behandles med kemoterapi.Hvis man ikke forventer dette, vil man starte med en kikkertoperation, sikre diagnosen og primært behandle med kemoterapi. Efter tre behandlinger vil man vurdere ved ny PET-CT-scanning, om effekten af kemoterapi har gjort det muligt at fjerne restforandringer. I så fald vil man blive tilbudt åben operation med henblik på dette og efterfølgende genoptage kemoterapi.

Hvad er udsigterne for fremtiden?

Kræft i æggestokkene er en alvorlig sygdom. Nogen vil blive helbredt. I de fleste tilfælde vil sygdommen kunne opfattes som 'en kronisk sygdom'. Det vil sige, at sygdommen efter operation og kemoterapi vil være helt forsvunden i perioder, men med relativ stor risiko dukke op igen (tilbagefald).Ved tilbagefald kan kemoterapi eller operation, eller kombination heraf, være behandlingsmulighederne