Kære Netdoktor
Jeg har i flere år levet med mavesmerter, diarré og oppustethed. Symptomerne kommer med jævne mellemrum et par gange om ugen, men smerter går altid væk igen. Jeg har erfaret, at smerterne oftest kommer i aftentimerne, men det er ikke altid, at det er egentlige smerter, men mere bare ubehag i maven.
En hjælp til at komme af med smerterne er tømning af tarmen, men smerterne kommer typisk igen samme dag. Smerterne provokeres ved alkoholindtag. Hvis jeg har en bytur, hvor jeg bliver fuld, har jeg maveonde og løs afføring i helt op til en uge efterfølgende.
Jeg mener selv, at min kostsammensætning er fornuftig med rigeligt indtag af rugbrød, fisk, ris, pasta, kartofler, grøntsager, frugt og så videre. Af væske får jeg typisk mellem en til to liter vand om dagen, inklusiv kaffe, mælk og sodavand næsten hver dag. Jeg dyrker fitness cirka to til tre gange om ugen i minimum en time.
Hvad kan mine maveproblemer skyldes?
Med venlig hilsen
En spørger
Kære Spørger
Kan forstoppelse skyldes langsom tarmfunktion?
Hvorfor har jeg ufrivillig afføring?
Hvad kan diarré og feber skyldes?
Hvorfor kan jeg ikke komme af med min afføring?
..................................
Læs flere besvarelser
Stil selv et spørgsmål til brevkassen
Nu vil jeg ikke tage alt håb fra dig om, at du ikke kan tåle alkohol resten af dit liv. Jeg vil råde dig til at tale med din læge om at blive undersøgt for mavesår eller irritation af mavesækkens slimhinde. Du kan godt have et mavesår, som kan behandles, uden at det skyldes alkohol. For meget mavesyre kan også give diarré, som i dit tilfælde forstærkes af alkoholindtagelse.
Hvis undersøgelserne ikke viser noget, så nævner du selv allergi. Men hvis du har det sådan, at når du holder dig fra alkohol, så forsvinder alle dine problemer, så er det ikke gluten- eller laktoseallergi . Jeg håber, at du kan komme nærmere problemets årsag og at der findes en løsning.
Med venlig hilsen
Gerd Johnsen
Sygeplejerske SD
Sidst opdateret: 08.09.2013