OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Kære Netdoktor
For fem måneder siden var min kæreste og jeg ude og køre, da jeg pludselig fik mavesmerter og trang til afføring. Inden jeg nåede på toilettet, havde jeg allerede ’gjort i bukserne’.
Lige siden har min afføring ikke været normal. Jeg har følelsen af, at jeg ikke kommer af med alt afføringen under mine toiletbesøg. Når jeg sætter mig ind i en bil, skal jeg hele tiden på toilettet, så jeg tør ikke bevæge mig væk fra hjemmet.
Jeg har været til min læge og fået taget afførings-, blod- og urinprøver. Alt var normalt. Har overvejet psykolog, da jeg tror det er noget angst, men pengene er der ikke.
Hvad skal jeg gøre?
Med venlig hilsen
En Spørger
Kære spørger
Hvorfor får jeg diarré af alkohol?
Hvad kan diarré og feber skyldes?
Hvorfor kan jeg ikke komme af med min afføring?
Hvorfor har jeg friskt blod i afføringen?
..................................
Læs flere besvarelser
Stil selv et spørgsmål til brevkassen
Det er ikke underligt, at du er begyndt at isolere dig. Ufrivillig afføring er total ødelæggende for ens selvværd og livskvalitet. Der kan være flere årsager til dit problem.
Det billede du beskriver, af din situation med afføringsproblemet, kan være en tendens til hyperaktivt tarmpassage, hvor tarmindholdet kommer for hurtigt igennem fordøjelsessystemet. Du beskriver ikke konsistensen på din afføring, men jeg går ud fra at den er grødet eller vandtynd.
Nogle mennesker har en medfødt hyperaktiv tarmpassage, som i mange tilfælde kan styres. Desværre får nogle en psykisk overbygning, så nervøsitet eller tanker om hvorvidt man kan holde på afføringen, er nok til at tarmens bevægelse går massivt i gang. Det kaldes nervøs tarmfunktion. Det er godt, at du har fået tjekke afføring for blod hos din læge.
Der er flere ting, du selv kan gøre:
Tjek den mad, du spiser, for om der er noget, for eksempel hele kerner, som kan forværre problemet.
Tjek din væske indtagelse. Drik maksimalt 1,5 liter og undgå sød saft og sodavand. Vær også opmærksom på alkohol og øl, da det kan øge tarmbevægelsen.
Såfremt dit problem ikke forsvinder, så tal med din læge om at få undersøgt din tarm med kikkertundersøgelser eller øvrige undersøgelser.
Håber du får styr på problemet.
Med venlig hilsen
Gerd Johnsen
Sygeplejerske SD
Sidst opdateret: 08.09.2013