Kære Netdoktor
Jeg har igennem et år været sammen med en dyssocial mand, det man tidligere ville have kaldt en psykopat .
Jeg er blevet banket flere gange, og to gange er jeg endt på skadestuen. Jeg har altid været stærk af psyke eller måske bare haft let ved at fortrænge ting.
Nu er jeg midt i en proces, hvor jeg er ved at komme fri fra ham. Jeg har ikke kontakt med ham længere, og har ikke set ham i to til tre uger.
Den sidste måneds tid, hvis ikke mere, har jeg været ramt af sorg. Jeg er så ulykkelig, jeg græder, har ondt og sover ikke om natten. Jeg kan ikke kende mig selv længere og føler ikke, jeg har kontrol over mit liv. Jeg er begyndt at tabe mig og føler derved ikke, at jeg har kontrol over min krop.
Jeg begynder at tvivle på, om han overhovedet er dyssocial, eller om det er mig, der har manipuleret omgivelserne til at synes det. Jeg bebrejder mig selv, at jeg ikke er nem at være sammen med og overvejer, om jeg skal give ham en chance til. Min fornuft siger, jeg skal væk nu, men jeg tvivler på mig selv. Det er så vildt, det jeg gennemgår psykisk.
Tidligere har jeg altid været i nogenlunde kontrol og har kunnet skille logik og følelser ad. I øjeblikket føler jeg ikke, jeg ved, hvad der er rigtigt eller forkert. Jeg er dybt ulykkelig helt ind i hjertet, og jeg hader mit liv og den, jeg er blevet til.
Jeg ved snart ikke, om det er ham eller mig, der er psykisk syg. Det er svært at møde på arbejde, jeg græder hver time og har en klump i halsen konstant. Hvad er det, der sker? Er det fordi, jeg har været udsat for vold og utroskab? Hvad skal jeg gøre?
Med venlig hilsen
En Spørger
Kære Spørger
Tak for dit brev, hvor du fortæller om et meget voldeligt forhold, som du heldigvis er ved at gøre dig fri af nu. Du er nu ramt af sorg og er i tvivl om, hvem du selv er, og hvad der er rigtigt og forkert.
Du er simpelthen blevet rystet i din grundvold, og det er meget naturligt, at der kommer en reaktion efter, at du har været udsat for gentagne voldelige episoder fra en åbenbart psykisk syg mand. Din reaktion på at komme fri fra ham er sund og rigtig. Du skal stole på din egen sunde logik og fornuft, som vil hjælpe dig til at komme oven på igen.
Du har været udsat for en dybt krænkende adfærd og har sikkert alt for længe fundet dig i det. Det er gået ud over din selvrespekt og dit selvværd, idet du ikke har kunnet sætte grænser for ham. Jeg ved ikke, om du også tidligere har haft et problem med at sætte grænser for dig selv? Du kan med fordel se din aktuelle situation som en mulighed for at lære at blive bedre til at sætte grænser for dig selv. Det kan være en meget nyttig læring for dig i de relationer, du fremover vil indgå i. Du vil derfor opleve, at det, du har været udsat for, ikke vil ske igen, men at det derimod har bidraget til, at du fremover forstår at sætte grænser for, hvad andre kan byde dig.
Lige nu må du tale med gode venner og familie om, hvordan du har det og virkelig passe på dig selv. Hvis du har personer på din arbejdsplads, du kan tale med om det, der er sket for dig, ville det være godt. Så kan de bedre forstå, at du lige for tiden ikke er på toppen, og at du har brug for lidt ro til at komme dig.
Desuden skal du sørge for at få nogle gode og positive oplevelser med mennesker, du holder af, og når du får brug for at græde og sørge, skal du gøre det. Ofte kan naturen hjælpe - så gå nogle lange ture enten alene eller med en anden og læg mærke til farver og lugte her i eftersommeren.
Der er også den mulighed, at du opsøger en psykolog med henblik på at få bearbejdet de stærkt krænkende handlinger, som du har været et offer for. Din læge vil kunne henvise dig til en psykolog. Efter min mening har du ikke brug for antidepressiv medicin , men snarere nogle samtaler, hvor du kan få bearbejdet de følelser, du har om dig selv.
Der er formentlig tale om en krisereaktion på en stor livsændring og ikke en egentlig depression.
Jeg ønsker dig mod og styrke til at komme videre i dit liv.
Med venlig hilsen
Birgitte Winkel
Samlivsterapeut
Sidst opdateret: 15.09.2013