Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Har jeg forstoppelse?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har de sidste seks dage haft utrolig ondt i maven og har haft det som om, jeg skal på toilettet op til ti gange om dagen. Det eneste der kommer ud, når jeg er på toilettet, er dog to til tre dråber klar slim.

Her til aften da jeg prøvede afføringsmiddel, fordi jeg troede, jeg måske var forstoppet, kom der stadig kun få dråber ud, og det så ud som om, der var lidt blod i. Det er ved at drive mig til vanvid, at jeg konstant føler, jeg skal på toilettet. Hvad kan der være i vejen?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar

Flere besvarelser om mave og tarm

Kan forstoppelse skyldes langsom tarmfunktion?

Hvorfor har jeg ufrivillig afføring?

Hvorfor kan jeg ikke komme af med min afføring?

Hvorfor har jeg friskt blod i afføringen?

..................................

Læs flere besvarelser

Stil selv et spørgsmål til brevkassen

Kære Spørger

Jeg tror ikke, du fejler noget. Jeg tror derimod, at du er løbet ind i en voldsom forstoppelse , hvor der nu sidder hårde knolde oppe i din ende- og tyktarm. Det er godt, at du har afføringstrang. Det tyder på normal funktion af udskillelses-systemet.

Det blod, du ser, skyldes nok mest, at du har siddet og presset. Årsagen til, at afføringsmidlet ikke virkede efter hensigten, er sandsynligvis, at du ikke sidder korrekt på toilettet og udretter vinklen mellem analkanalen og tyktarmen. Se den korrekte siddestilling på min hjemmeside www.gerdjohnsen.dk.

Hvis du stadig er forstoppet, så køb et tarmudrensningssæt på apoteket: fire tabletter bisacodyl og et lille klyx. Tag det efter vejledning, og så skulle din tarmfunktion gerne normaliseres igen.

Jeg håber, at dit problem med forstoppelsen er en engangs forenøjelse. Ellers må du gå til lægen.

Med venlig hilsen

Gerd Johnsen

Sygeplejerske SD

Sidst opdateret: 27.10.2013




Annonce