Hej Netdoktor.
Jeg har gennem 11 år spillet håndbold på et rimeligt højt niveau. For 3 år siden begyndte mine skinneben at blive meget ømme og jeg fik små knuder der også. Jeg fik så at vide at det var skinnebens betændelse, jeg prøvede da med specielle sokker, cremer osv. men intet syntes rigtig at virke.
Jeg startede så på efterskole og det blev kun værre, men jeg prøved emed speciel løbetræning og smørrede dem ind med en creme jeg havde fået. (Jeg dyrkede stadig idræt, selvom jeg burde have stoppet)
Da jeg stoppede på efterskolen blev mine ben mindre ømme, men betændelsesknuderne er aldrig gået væk - jeg tog til lægen igen og fik at vide at det stadig var skinnebensbetændelse efter han havde mærket godt efter på mine skinneben.
Men nu er det 1,5 år siden jeg stoppede med at dyrke sport, og har kun løbet/styrketrænet lidt her og der i perioder. Men jeg har stadig de ømme områder og betændelses knuder på benene, selvom jeg forholder mig i ro! Mit gæt er at fordi jeg ikke holdte pause, er tilstanden gået hen og er blevet kronisk?
Jeg bliver øm når jeg har gået langt, eller dyrket idræt. Men ellers er det kun ømt når jeg rører ved det. Jeg er ikke rigtig i tvivl om at det er skinnebens betændelse da jeg har fået det at vide så mange gange, men hvad kan jeg gøre når der ikke er noget der hjælper?
Mvh. en spørger
Kære spørger
Skinnebensbetændelse er en svær problematik. For evt at kunne finde årsagen skal man vurdere hvorledes du belaster dine ben, afvikler din gang/løb,se på hvad du laver af belastninger etc. Jeg tænker disse ting er blevet gjort.
Selv om det skulle lykkes dig at blive symptomfri, vil du nok stadig kunne mærke "knuderne".
For at være helt sikker på at det er skinnebensbetændelse, kan man lave det der hedder en Scintigrafi, som er en røntgenundersøgelse efter at man har fået indsprøjtet noget kontrastmiddel.
Hvis diagnosen er rigtig, og du har prøvet "alt" uden virkning, kunne du evt. prøve at tale med en ortopædkirurg om du vil kunne have glæde af en operation.
Operationen kan foretages i lokalbedøvelse. Man går ind og "løsner de hinder fra", der udøver et træk på skinnebens knoglen.
Med venlig hilsen
Hans Gad Johannsen
Speciallæge i ortopædi og idrætskirurgi
Sidst opdateret: 26.04.2017